Den amerikanske præsident Donald Trumps toldtrusler sender de asiatiske aktiemarkeder i rødt onsdag. Kun kinesiske aktier går modsat og stiger.
Men efter massive fald tirsdag i USA peger amerikanske futures op onsdag morgen med stigninger til futures for de tre ledende amerikanske indeks på 0,2-0,3 pct.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod minus 0,5 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 1,1 pct.
Det er de finansielle aktier, der fører an, efter at udviklingen på det japanske obligationsmarked tirsdag skabte frygt for mulige tab for bankerne. Mitsubishi Financial Group, Sumitomo Mitsui Financial Group og Mizuho Fianscial Group falder mere end 3 pct, oplyser Bloomberg.
Det australske ASX-200-indeks falder med 0,3 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 1,7 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, ligger uændret.
Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,2 og 0,3 pct.Her er da stigninger da investorerne er mindre bekymrede over Grønlandsproblematikken end de øvrige marekder.
Hang Seng i Hongkong ligger derimod til et minus på 0,2 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | -0,5 |
| Topix | -1,0 |
| Hongkongs Hang Seng | -0,2 |
| China Shanghai Composite | +0,2 |
| China CSI 300 | +0,3 |
| Taiwan Taiex | -1,5 |
| Sydkoreas Kospi | -0,2 |
| Indiens BSE Sensex | -0,4 |
| Singapores STI | -0,3 |
| Sydney ASX 200 | -0,4 |
Indeksværdi klokken 05:45.
.\\˙ MarketWire