07. jan. 2026 kl. 05:35
42 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Baidus kunstig intelligens-enhed står til børsnotering

Baidus kunstig intelligens-enhed står til børsnotering

Den kinesiske internet-søgegigant Baidus enhed for kunstig intelligens står til at blive børsnoteret.

Enheden for AI-chips, Kunlunxin, har ifølge Bloomberg-kilder hyret investeringsbanker til en børsintroduktion i Hongkong, der kan rejse op til 2 mia. dollar.

Kunlunxin har valgt China International Capital, Citic Securities og Huatai Securities som ledende banker i forbindelse med børsnoteringen.

China Securities International arbejder også på den potentielle børsnotering.

AI-relaterede virksomheder ønsker at blive børsnoteret i Hongkong for at udnytte investorernes glubende efterspørgsel efter en sektor, som Beijing anser for at være strategisk vigtig, da landet presser på for teknologisk uafhængighed af især USA.

Seneste skud på stammen for AI-børsnoteringer er chipproducent Biren Technology, der debuterede fredag med en stigning på 76 pct.

Det har øget forventningerne til endnu et rekordår med børsintroduktioner på Hong Kong Stock Exchange.

Biren Technology er rival til Nvidia og sortlistet i USA. Selskabet havde prissat aktierne i den øverste top af markedsføringsintervallet, efter at de institutionelle investorers efterspørgsel viste sig næsten 26 gange større end antallet af udbudte aktier, mens detailhandlen blev overtegnet med med end 2000 gange.

Biren rejste 5,58 mia. Hong Kong-dollar svarende til 717 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 73 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig