Bavarian Nordic spås større stabilitet i sin forretning for beredskabsvacciner, Public Preparedness, af Nordea, der også ser positivt på en ventet godkendelse af en frysetørret udgave af selskabets koppe- og mpox-vaccine.
Samtidig venter banken, at rejsevaccinerne vil nå en omsætning på 6 mia. kr. med en høj encifret vækst frem mod 2030.
Derfor har Nordea genoptaget dækningen af Bavarian Nordic med anbefalingen "køb" og et kursmål på 250 kr., der indikerer et opadgående potentiale på 35 pct. sammenlignet med onsdagens lukkekurs for vaccineselskabet.
Det fremgår af et notat fra banken.
Selv om offentlige kontrakter, Public Preparedness Orders, ventes at stabilisere, noterer Nordea-analytiker Peter Hugreffe Ankersen, at de væsentligste risici er knyttet tidspunktet og omfanget af de offentlige kontrakterne vedrørende smallpox og mpox.
- De primæer risici er relateret til timingen og størrelsen på ordrerne i Public Preparedness på koppe/mpox samt den kommercielle eksekvering af salget inden for Travel Health inklusive den seneste lancering af Vimkunya, fremgår det.
Vimkunya er Bavarians vaccine mod chikungunyavirus.
Afslutningsvis tilføjes det, at ansættelsen af en ny topchef efter Paul Chaplin og en eventuel strategisk kursændring betragtes som en mindre risiko.
Aktien i Bavarian Nordic faldt onsdag 0,4 pct. til 187,70 kr.
.\\˙ MarketWire