12. feb. 2026 kl. 07:03
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bavarian Nordic: Stiller lavere omsætning og driftsindtjening i udsigt - NY

Bavarian Nordic: Stiller lavere omsætning og driftsindtjening i udsigt - NY

Bavarian Nordics omsætning ventes i 2026 at være presset lidt tilbage af et mere normaliseret år uden påvirkning fra igangværende mpox-udbrud.

I 2026 venter vaccinekoncernen at lande en omsætning på cirka 5000-5200 mio. kr. og en driftsmargin (EBITDA) på cirka 25 pct., fremgår det torsdag morgen af et foreløbigt regnskab for 2025.

Dermed er der udsigt til tilbagegang, da de foreløbige tal for 2025 viser en omsætning på 6244 mio. kr. og en EBITDA-margin på 28 pct.

Den ventede omsætningstilbagegang ventes at være drevet af Public Preparedness, der i år ventes at nå en omsætning på 1800-2000 mio. kr., hvor selskabet sidste år nåede 3105 mio. kr. på den post.

I Public Preparedness er der allerede sikret kontrakter for 1300 mio. kr. Det er en stigning på cirka 200 mio. kr. i forhold til seneste udmeldinger, hvilket afspejler forskydning af ordrer fra 2025 samt nye ordrer modtaget i begyndelsen af 2026.

Desuden forventes en omsætning på cirka 3000 mio. kr. fra Travel Health og cirka 200 mio. kr. fra kontraktarbejde, hvilket i runde tal vil være en fremgang på cirka 10 pct. for begge forretningsben.

Forsknings- og udviklingsomkostninger er blevet begrænset til 750 mio. kr. og er prioriteret til livscyklusstyring af den kommercielle portefølje, herunder påkrævede yderligere forsøg med chikungunya-vaccinen, samt en fortsat - om end langsommere - fremdrift af pipeline-projekter i tidlig fase (EBV og Lyme), som nu forventes at gå i klinisk udvikling i 2027.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 140 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig