30. jun. 2026 kl. 05:14
232 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Boozt/Nordea: Kursmål hæves efter opjustering

Boozt/Nordea: Kursmål hæves efter opjustering

En sen opjustering fra Boozt mandag har tirsdag kastet et løft af kursmålet af sig hos Nordea.

Nordeas kursmål lyder nu på 114,61 kr. mod tidligere 88,61 kr. Anbefalingen er stadig "køb".

Boozt opjusterede efter børslukning mandag sine forventninger til 2026 efter en stærk efterspørgsel i andet kvartal.

Modeplatformen venter nu en omsætningsvækst på 7-11 pct. i faste valutaer og en justeret EBIT-margin på 6,0-6,8 pct. Tidligere var der ventet henholdsvis 3-8 pct. og 5,6-6,8 pct.

Sammen med opjusteringen har Boozt foreløbigt sat tal på dele af sit andet kvartal. Her voksede omsætningen blandt andet 13 pct., mens EBIT-marginen landede på 6,5 pct.

Aktien i Boozt bakkede mandag 0,7 pct. til 94,15 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 566 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig