Boozts nu tidligere storaktionær - det norske investeringsselskab Ferd - har solgt sine resterende aktier i modeplatformen for 145 svenske kr. per styk, viser en meddelelse torsdag aften.
Salget sker med en rabat på 7,1 pct. sammenlignet med torsdagens lukkekurs på 156 svenske kr. på børsen i Stockholm.
Boozt er også børsnoteret i København, og omregnet til danske forhold er salgsprisen 97,72 kr., eller 6,8 pct. lavere end lukkekursen i København.
Aktiesalget omfatter i alt knap 4,3 mio. aktier, eller 6,9 pct. af aktiekapitalen.
Udbuddet blev annonceret torsdag efter børslukketid og er gennemført via accelereret book-building til større investorer.
DNB Carnegie og SEB har stået for placeringen af aktieposten til en samlet værdi af cirka 420 mio. kr.
Ferd solgte også en større aktiepost på 3,5 mio. aktier tilbage i december sidste år.
.\\˙ MarketWire