02. jan. 2026 kl. 10:56
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Britiske aktier fortsætter frem - flirter med magisk grænse - NY

Britiske aktier fortsætter frem - flirter med magisk grænse - NY

Der er mere at komme efter på den britiske børs.

Efter rekord i 2025 gik det toneangivende FTSE100-indeks fredag gået over den psykologiske grænse på 10.000 point. I middagshandlen er stemningen fortsat god, og indekset stiger 0,5 pct. til lige under den magiske grænse.

- Dette er et historisk øjeblik, der allerede gør 2026 til et af de mest betydningsfulde år for blue chip-indekset siden dets lancering i 1984, siger Dan Coatsworth, markedschef hos AJ Bell, og fortsætter:

- At bryde gennem 10.000-niveauet er den bedste nytårsgave, finansminister Rachel Reeves kunne ønske sig.

Den britiske finansminister har slået på tromme for fordelene ved at investere frem for at placere kontanter i banken.

Forsvarsselskaberne er blandt de aktier, der fører an i det nye år på en dag med lav handelsvolumen.

Motorproducenten Rolls-Royce stiger 2,8 pct., tæt efterfulgt af sektorens konkurrenter Babcock International og BAE Systems, der stiger 1,6 og 1,5 pct. Det fortsætter en stærk udvikling for forsvarssektoren i 2025, hvor Rolls-Royce og Babcock så deres aktiekurser omtrent fordoblet.

Minedriftsgiganterne er også blandt dem, der oplever de største aktiestigninger, med Fresnillo i et plus på 2,7 pct., mens Glencore går 1,4 pct. frem i middagshandlen.

FTSE100 steg 21 pct. i 2025, hvilket var den største stigning i 16 år, skriver AFP.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 62 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig