22. dec. 2025 kl. 12:09
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Cbrain nedjusterer forventninger til 2025 - NY

Cbrain nedjusterer forventninger til 2025 - NY

Cbrain nedjusterer forventningerne til i år. Selskabet venter nu at omsætningen falder fra 268 mio. kr. i 2024 til omkring 250 mio. kr. Overskuddet før skat ventes på 45 mio. kr. svarende til en driftsmargin (EBIT) på 18 pct.

Tidligere ventede selskabet en omsætning på 268-281 mio. kr. og en driftsmargin på 24-27 pct.

Nedgangen skyldes primært faldende salg af engangslicenser til store kunder i år sammenlignet med et rekordsalg året før. Cbrain venter nu et licenssalg i år på 33 mio. kr., hvilket svarer til en nedgang på 53 pct. sammenlignet med 2024, da det udgjorde 69 mio. kr. Salget af software ventes at stige 19 pct. til 165 mio. kr. sammenlignet med 2024.

Cbrain justerer sin go-to-market-strategi fra primært at være projektfokuseret til at være mere markedsdrevet og centreret omkring selskabets F2-standard software. Det vil reducere selskabets afhængighed af enkelte kunder og styrke selskabets F2-partner-strategi, oplyses det.

Den nye strategi vil medføre organisatoriske ændringer og Cbrain vil etablere nye salgs- og produktenheder som skal eksekvere på strategien og fokusere på udvalgte markedssegmenter.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 57 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig