04. feb. 2026 kl. 11:20
57 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant får en række sænkede kursmål efter regnskab med skuffende prognose

Demant får en række sænkede kursmål efter regnskab med skuffende prognose

Demant har måttet lægge navn til en række sænkede kursmål efter tirsdagens årsregnskab, der bød på en prognose for 2026, som særligt på indtjeningssiden skuffede.

Blandt andet har norske ABG Sundal Collier skruet sit kursmål ned til 205 kr. fra 300 kr. og samtidig sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb", og også flere andre børshuse har reduceret deres kursmål efter meldingerne, der betyder, at konsensusestimaterne skal sænkes.

Høresundhedsselskabet sigter i 2026 efter en organisk vækst på 3-6 pct., mens konsensus blandt analytikerne inden regnskabet var 5,0 pct.

For driftsresultatet før renter og skat (EBIT) går selskabet efter at ramme 4100-4500 mio. kr. før særlige poster, som ventes at blive 325 mio. kr., hvoraf de 125 mio. kr. tilskrives integrationen af opkøbet Kind og var kendte i forvejen.

De ekstra 200 mio. kr. i særlige poster, som Demant har overrasket markedet med, er relateret til et helt nyt spareprogram, som selskabet sætter i søen i forbindelse med årsregnskabet. Som led i planen vil Demant på sigt skære omtrent 700 stillinger.

Konsensus blandt analytikerne var inden regnskabet en rapporteret driftsindtjening på 4532 mio. kr. i år.

Trækker man de ikke på forhånd kendte særlige poster ud af Demants interval, lyder det på 3900-4300 mio. kr. og giver dermed et midtpunkt på 4100 mio. kr., hvilket er knap 10 pct. under konsensus.

Aktien blev på den baggrund sendt ned med 10,8 pct. på regnskabsdagen tirsdag, og onsdag fortsætter nedturen med et dyk på 2,6 pct. til 193,40 kr.

Oversigt over finanshusenes ændrede kursmål og anbefalinger efter Demants regnskab for 2025:

FinanshusKursmål nu (kr.):Kursmål før (kr.):Anbefaling nu:Anbefaling før:
ABG Sundal Collier205300"hold""køb"
DNB Carnegie265315"køb""køb"
JPMorgan250288"overvægt""overvægt"
Barclays220235"ligevægt""ligevægt"
SEB285325"køb""køb"
Jyske Bank270285"køb""køb"
Danske Bank210235"hold""hold"
Kilde: Bloomberg og finanshusene selv

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 129 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig