DFDS leverede ikke overraskende en svag afslutning på 2025, hvor udfordringer i Middelhavet og i Tyrkiet har præget. I 2026 ventes der bedring. Her er et overblik over regnskabet:
* DFDS oplevede i fjerde kvartal bedring i sin forretning i Middelhavet, hvor konkurrence fra det familieejede Grimaldi på ruten mellem Italien og Tyrkiet har udfordret.
* Også den tyrkiske økonomi lader til at gå frem efter længere tids afmatning som følge af en stram pengepolitik i et forsøg på at få styr på en løbsk inflation.
* Imens lader bedringen i forretningen TES, der omfatter det transportnetværk, som DFDS købte af tyrkiske Ekol, vente på sig. Først i 2027 er der ventet en turnaround. Udfordringerne skyldes en træg tyrkisk økonomi, en afmatning i den europæiske industri og konkurrencen i Middelhavet.
* DFDS omsatte både i kvartalet og for hele 2025 lidt over markedets forventninger. Kvartalsomsætningen landede på 7303 mio. kr. og for hele året lød omsætningen på 30.947 mio. kr. Der var ventet henholdsvis 7197 og 30.875 mio. kr.
* Også på driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, blev der leveret over forventning, men driftsresultatet, EBIT, omvendt var til den svage side. I kvartalet tabte DFDS 62 mio. kr. på posten, mens EBIT-overskuddet i 2025 var 520 mio. kr.
* DFDS havde senest meldte en forventning ud om et EBIT-resultat på 600-750 mio. kr. i 2025.
* EBIT var presset af engangsomkostninger på 94 mio. kr., der blev bogført i fjerde kvartal som følge af DFDS' fyringsrunde. Justeret for engangsomkostningerne kommer DFDS således lige over målstregen.
* I det nye år venter DFDS et driftsoverskud, EBIT, på 800-1100 mio. kr. og en omsætning på niveau med den i 2025.
Tabel over DFDS' regnskab for fjerde kvartal af 2025:
| Mio. kr. | Q4 2025 | Q4 2025 (e) | Q4 2024 | FY 2025 | FY 2025 (e) | FY 2026 (e) | FY 2024 |
| Omsætning | 7303 | 7197 | 7196 | 30.947 | 30.875 | 32.125 | 29.753 |
| EBITDA | 705 | 663 | 743 | 3743 | 3708 | 4345 | 4440 |
| EBIT | -62 | 689,2 | 2 | 520 | 597 | 1186 | 1716 |
| Nettoresultat | - | -258 | -270 | -425 | -385 | 178,5 | 541 |
(e): Medianestimater er indsamlet af Bloomberg News hos op mod fire analytikere. Tallene er trukket 16. februar.
Regnskabet ventes offentliggjort 19. februar omkring klokken 7.30.
DFDS' forventninger til 2026:
| Mio. kr. | Ved Q4 |
| EBIT | 800-1100 |
.\\˙ MarketWire