07. apr. 2026 kl. 09:00
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

DSV hæves til "køb" hos Citi: Ser markedet underestimere Schenker-potentialet

DSV hæves til "køb" hos Citi: Ser markedet underestimere Schenker-potentialet

Storbanken Citi er blevet mere optimistisk i forhold til potentialet i aktien i den danske transportkoncern DSV.

Muligheder for at løfte indtjeningen per fragtenhed i tilkøbte Schenker til gennemsnittet for DSV-koncernen er ifølge storbanken underestimeret af analytikerkorpset.

I analyseopdateringen hæver Citi anbefalingen af DSV-aktien til "køb" fra "neutral" og kursmålet til 1812 kr. fra 1782 kr.

Citi har beregnet, at Schenkers bruttoresultat per teu (20 fods container, red) i andet og tredje kvartal af 2025 udgjorde ca. 71 pct. af det grundlæggende niveau i DSV.

Og for fjerde kvartal estimerer banken, at Schenkers bruttoresultat per teu var ca. 3038 kr., mens moderselskabet DSV’s var 4261 kr.

- Vi ser ingen grund til, at disse ikke skulle konvergere, og vi modellerer 4189 kr. i 2027 og frem, skriver Citi.

Banken ser også mange "positive muligheder" fra den forestående kapitalmarkedsdag, som DSV er vært for 12. maj.

- Vi mener, at den her fremlagte analyse vil komme til udtryk i DSV’s mellemfristede resultatprognose på CMD. Samtidig vil DSV få lejlighed til at gennemgå synergimålene for overtagelsen af Schenker og drøfte mulighederne inden for kunstig intelligens, skriver Citi.

DSV-aktien ligger tirsdag ved 11-tiden 0,8 pct. højere i 1589 kr. Kort efter børsåbningen tirsdag var aktien ellers oppe at runde en stigning på 5 pct. i kurs 1654 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 226 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig