31. aug. 2026 kl. 11:32
24 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Eli Lilly køber biotekselskab for op til 2,88 mia. dollar

Eli Lilly køber biotekselskab for op til 2,88 mia. dollar

Novo Nordisks amerikanske rival, Eli Lilly, er nået til enighed om at købe biotekselskabet Merida Biosciences for op til 2,88 mia. dollar.

Merida Biosciences udvikler midler, der skal bekæmpe visse sygdomme uden at svække det naturlige immunforsvar. Det mest lovende produkt er dog stadig i den tidlige testfase og retter sig mod stofskiftesygdommen Graves' sygdom og en beslægtet øjensygdom, skriver Bloomberg News.

Dermed breder Eli Lilly forretningen yderligere ud og retter blikket mod behandling af autoimmune og allergiske sygdomme.

Handlen betales kontant, og dertil kan komme efterfølgende milepælsbetalinger, hvis de eksperimentelle produkter lever op til forventningerne i den kliniske udvikling. Opkøbet ventes at være gennemført i fjerde kvartal.

Eli Lilly-aktien bakker med små 0,3 pct. i formarkedet mandag. Merida er ikke børsnoteret.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 570 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig