07. sep. 2026 kl. 11:07
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Energi- og chipaktier i topform mens Novartis trækker ned

Europa/aktier: Energi- og chipaktier i topform mens Novartis trækker ned

De europæiske aktier ligger uden nogen retning mandag, hvor stemningen er presset en smule af stigende oliepriser i kølvandet af nye angreb i Mellemøsten, mens it-aktierne har fået en god start på ugen.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger uændret med størst sektormæssig fremgang for energiaktierne på 1,3 pct. Britiske BP og franske Totalenergies ligger begge med plusser på 1,5 pct.

Brent-olien stiger med godt 1 pct. til 96,90 dollar per tønde, efter at amerikanske angreb på iranske tankskibe og Teherans trussel om en ny begrænset zone uden for Hormuzstrædet har øget bekymringen for længerevarende forstyrrelser i energistrømmene gennem farvandet.

- Det ser ud til, at alle har indregnet en verden med et lidt højere grundniveau for olieprisen, siger Andrea Gabellone, chef for globale aktier hos KBC Securities, ifølge Bloomberg News.

It-aktierne er godt kørende, hvor det især er chipaktierne, der har vind i sejlene, efter at OpenAI har afsløret sin seneste version af ChatGPT kaldet Astra.

Blandt de europæiske chipaktier stiger franske Soitec med 5,8 pct., og østrigske AT&S ligger med en fremgang på 4,7 pct.

Helt i top ligger Nordex, der løftes 11 pct., efter at finanshuset Bank of America har løftet anbefalingen for aktien i det tyske vindmølleselskab til "køb".

Novartis er med et minus på 2,9 pct. med til at trække ned i den europæiske sundhedssektor, efter at den schweiziske medicinalkæmpes potentielle blockbuster-kandidat pelacarsen ikke nåede målet om at reducere antallet af dødsfald, hjerteanfald og slagtilfælde.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 600 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig