09. sep. 2026 kl. 10:49
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Høj oliepris og inflationsfrygt dæmper risikovilligheden

Europa/aktier: Høj oliepris og inflationsfrygt dæmper risikovilligheden

Med det forestående møde i den europæiske centralbank, ECB, torsdag, og en oliepris som har indfundet sig på et niveau over 100 dollar, holder handlerne igen i Europa.

Det resulterer i et fald til det brede Stoxx 600-indeks på 1,2 pct. ved middagstid. På sektorplan klarer forsynings- og energiselskaberne sig bedst, mens forbrugsaktierne bakker.

- Overordnet er det et meget afventende marked med negative undertoner, siger Lars Hytting, der er investeringsstrateg i Arthascope Kapitalforvaltning til MarketWire.

Det finske selskab Fortum kan dog ikke tynges af mismodet, og trækker fra med et plus på 13,8 pct. til tops i Stoxx 600-indekset, efter at Alphabets Google har indgået en 22-årig elkøbsaftale med det finske forsyningsselskab.

Med den 22-årige elkøbsaftale forlænger Fortum levetiden for atomkraftværket Loviisa, skriver Bloomberg News.

Meldingen falder sammen med meddelelsen fra Google, der planlægger sin største investering i Europa gennem en udbygning af infrastruktur til kunstig intelligens i Finland for mindst 13 mia. euro.

Investeringerne over de næste to år vil omfatte opførelsen af mindst tre nye datacentre samt udvidelsen af virksomhedens eksisterende datacenter i den sydøstlige by Hamina, oplyser Google ifølge Bloomberg News.

Den finske telekommunikationsoperatør Elisa og leverandøren af netværksinfrastruktur Nokia skal sikre forbindelser til de nye datacentre.

Nokia stiger på den baggrund 2,7 pct., og Elisa løftes 2,2 pct.

ZARA-EJER DYKKER EFTER REGNSKAB

Den spanske Zara-ejer, Inditex, skuffer med indtjeningen i sit forskudte andet kvartal, hvor omsætningsudviklingen til gengæld overrasker positivt.

Dog lader det til, at handlerne hæfter sig ved skuffelsen, da aktien falder 4,4 pct. på den spanske børs ved middagstid.

I første halvår er salget steget 7,6 pct. til 19,76 mia. euro, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News kun havde ventet en fremgang til 19,71 mia. euro.

Driftsindtjeningen målt på EBIT skuffer ved kun at stige med 7,6 pct. til 3,84 mia. euro, hvor analytikerestimaterne lød på 3,92 mia. euro.

Tallene viser, at Inditex fortsat vokser hurtigere end branchen og konkurrenter som H&M, selv om geopolitiske spændinger og stigende energipriser tynger forbrugertilliden.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 612 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig