06. jan. 2026 kl. 12:10
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Medico- og medicinalaktier fører an i positivt marked

Europa/aktier: Medico- og medicinalaktier fører an i positivt marked

Sundheds- og energiaktierne fører an i et let stigende europæisk aktiemarked tirsdag.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 13-tiden 0,2 pct. højere i rekordniveauet 602,81.

Der er positive vinde omkring de europæiske medico- og medicinalaktier i tirsdagens handel, efter at en appeldomstol i USA har afvist et forsøg fra Trump-administrationen på skære omkostninger til forskning gennem National Institute of Health (NIH).

Appeldomstolen slog fast, at forsøget på at lægge et loft på såkaldte indirekte tilskud til forskning på 15 pct. er i strid med føderal lovgivning, skriver Bloomberg News.

Det sender aktier i sektoren bredt op tirsdag, hvor også de danske repræsentanter er i grønt. Tyske Sartorius stiger blandt andet 3,3 pct., Merck går 1,9 pct. frem, og GSK stiger med 1,8 pct.

Under Stoxx 600-indekset er undergruppen for medicinal- og sundhedsaktier den klart mest stigende med en fremgang på samlet 1,3 pct.

I Danmark løftes Novo Nordisk helt til tops med sin fremgang på 5,4 pct. til 365,65 kr., Genmab stiger 1,6 pct. til 2024 kr., og Ambu løftes med 1,7 pct. til 89 kr. Demant og GN stiger med henholdsvis 2,2 pct. til 220,80 kr. og 2,3 pct. til 113,10 kr.

På børsen i Amsterdam falder Heineken 1,6 pct. til 66,94 euro, efter at finanshuset RBC har sænket sin anbefaling for bryggerikæmpen til "sektor perform" fra "outperform".

- Et udbredt afdæmpet forbrugermiljø kan medføre, at Heineken ikke lever op til sin ambition om omsætningsvækst på mellemlang sigt, skriver RBC-analytiker James Edwardes Jones ifølge Bloomberg News.

Yderligere ser analytikeren betydelig modvind fra modererede muligheder for at hæve priserne. På den baggrund sænkes estimater og kursmålet til 76 euro fra 88 euro.

Herhjemme hænger bryggerierne også i bremsen med et fald på 0,9 pct. til 550,50 kr. for Royal Unibrew og 0,5 pct. til 806,60 kr. for Carlsberg.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 85 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig