27. apr. 2026 kl. 10:59
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Vestas-rival i hopla i lettere positivt marked

Europa/aktier: Vestas-rival i hopla i lettere positivt marked

Den tyske Vestas-rival, Nordex, er mandagens højdespringer på det europæiske aktiemarked, som samlet bevæger sig forsigtigt fremad, selv om oliepriserne har taget et hak opad fra ugens start.

Målt på det fælleseuropæiske Stoxx 600 stiger aktierne med 0,2 pct. kort efter middag.

Fra Mellemøsten har der egentlig været tale om en forholdsvis rolig weekend, men investorerne har dog bidt mærke i, at Iran ifølge mediet Axios har foreslået at genåbne Hormuzstrædet, men at atomforhandlingerne med USA skal udskydes.

Målt på olieprisen vurderes det dog, at en fredsaftale og en genåbning af Hormuzstrædet umiddelbart ikke er rykket tættere på. En tønde Brent-olie koster mandag 107,52 dollar, og det er godt 2,5 pct. højere, end da de europæiske børser lukkede fredag.

Og investorerne skal heller ikke regne med, at olieprisen med det samme falder til niveauet før krigen, selv om USA og Iran skulle nå i mål med en fredsløsning, vurderer finanshuset Jefferies.

- Selv hvis vi får en aftale, kommer olien ikke tilbage til niveauerne fra før krigen. Vi er nødt til at indregne en vis grad af stagflationær påvirkning. USA vil sandsynligvis blive mindst ramt, Sydasien hårdest ramt, mens Europa vil ligge et sted midt imellem, lyder det fra Mohit Kumar, cheføkonom og strateg for Europa hos Jefferies, ifølge Bloomberg News.

På den selskabsspecifikke hylde er tyske Nordex, der konkurrerer med Vestas på vindmøllemarkedet, kommet særdeles glimrende gennem sit første kvartal.

Både omsætningen og driftsoverskuddet lander over analytikernes forventninger. Det belønnes med et plus på 9,8 pct. i toppen af Stoxx 600.

De gode takter lader også til at smitte af på Vestas, som herhjemme stiger 2,9 pct.

I den kedelige ende af Stoxx 600 falder det britiske bettingselskab Entain med 6,6 pct. på nyheden om, at storaktionæren Eminence Capital bliver lukket ned.

Eminence Capital er den tredjestørste aktionær i Entain med 6,5 pct. af aktierne, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 266 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig