En tabt ordre på flere fregatter fra den tyske regering sendte onsdag Rheinmetall på sin største deroute i over 28 år. Samtidig blev aktiekursen slået tilbage med over et år.
Den tabte ordre, der blandt andet omfattede det største tyske krigsskib siden Anden Verdenskrig, ramte også de øvrige forsvarskoncerner, mens TKMS gik frem som aftager af ordren.
Rheinmetalls nedtur til trods steg det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med med 0,1 pct. til 635,16.
Udsvingene lod sig onsdag begrænse af aftenens sene regnskab fra Micron Technology, der ventes enten at afbøde eller accelerere det igangværende pres på chip- og AI-sektoren, hvor frygten for vigende vækst er begyndt at ulme.
Onsdag var det dog særligt forsvarsaktierne i Europa, der løb med opmærksomheden, efter at Rheinmetall tabte en ordre på seks store krigsskibe til Tyskland, som i stedet har valgt otte mindre fregatter fra TKMS.
Aktien i Rheinmetall faldt 19,0 pct. til 945,20 euro. Det er det største endagsfald i noget nær 28 år, skriver Reuters. Imens faldt andre forsvarskoncerner som Leonardo, Renk og Hensoldt med 3,9-6,9 pct.
- Du har et meget ustabilt miljø og igangværende krige. Det burde føre til god stemning omkring forsvarssektoren, men det sker bare ikke, siger chefstrateg Michael Field fra Morningstar til Reuters.
Den tyske forsvarskoncern TKMS endte omvendt 15,1 pct. højere i 83,80 euro efter den tyske ordre på otte af sine Meko-fregater.
.\\˙ MarketWire