17. jan. 2024 kl. 13:01
126 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Sjette fald på syv dage for Stoxx 600 - al...

En bredt funderet nedtur præger onsdag aktiebørserne i Europa.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 13-tiden 1,3 pct. lavere i 466,90, hvilket er sjette fald over de seneste syv handelsdage.

I indekset er der fald i alle 11 undersektorer. Ejendomme, forsyning og energi klarer sig dårligst med fald på mere end 2 pct., mens IT og health care klarer sig bedst med fald på henholdsvis 0,3 og 0,6 pct.

- Markedet havde en virkelig stærk afslutning på 2023, og vi havde nærmest ti uger i træk med stigninger indtil i sidste uge. Så det er helt naturligt med lidt profithjemtagning i et marked, hvor der stadigvæk er en del nervøsitet, og ingen ved helt, hvad 2024 kommer til at byde på med hensyn til renter, inflation og andre ting, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til MarketWire.

Udtalelser fra flere centralbankmedlemmer, der deltager på World Economic Forum-konferencen i Davos, har de seneste dage lagt en dæmper på forventningerne til rentenedsættelser fra de store centralbanker i årets løb.

På mødet i Davos lyder det blandt andet fra den hollandske centralbankdirektør, Klaas Knot, at meget skal gå godt, hvis inflationen skal nå 2 pct. i 2025, og han mener, at finansmarkederne er for langt fremme i skoene, når det kommer til udsigten til rentenedsættelse.

Markedet venter seks rentenedsættelser i år, men ifølge Knot vil de pengepolitiske lempelser, hvis de kommer i år, være gradvise.

Den britiske medicinalkæmpe GSK har onsdag morgen gennemført salget af et stort bundt aktier i Haleon til en værdi af cirka 1 mia. pund.

Salgskursen blev 326 pence per aktie, svarende til en rabat på 2,3 pct. sammenlignet med tirsdagens lukkekurs. Haleon, der gør sig inden for forbrugersundhed, falder onsdag middag nogenlunde tilsvarende med 2,1 pct. til 333,60 pence.

GSK-aktien falder 0,4 pct.

Fastfoodleverandøren Just Eat Takeaway.com har gjort status for 2023 og for fjerde kvartal, som blandt andet skuffede på ordreantal. I sidste kvartal af 2023 dykkede antallet af Just Eat-ordrer til 223,1 mio. fra 239,8 mio. ordrer året før.

Det svarer til en samlet tilbagegang på 7 pct., mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et fald på 4,6 pct.

Aktien ligger 2,5 pct. lavere på børsen i Amsterdam.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her