12. dec. 2025 kl. 05:38
23 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Feds Powell advarer mod oppustede jobtal og ser mulig negativ jobskabelse - GENT

Feds Powell advarer mod oppustede jobtal og ser mulig negativ jobskabelse - GENT

Det har efterhånden længe været kendt, at de det amerikanske arbejdsministeriums opgørelser over jobskabelsen i landet har været fuld af fejl, hvilket har medført store revisioner, og tidligere i år endda en fyreseddel til chefen for statistikbureauet fra præsident Trumps side.

Onsdag satte formanden for USA's centralbank, Jerome Powell, dog igen fokus på udfordringen med tallene, men værre nok også, at arbejdsmarkedet i USA er svagere, end folk går og tror.

- Vi mener, at disse tal er overdrevet, sagde Jerome Powell ifølge The Wall Street Journal på en pressekonference onsdag.

Han pegede i den forbindelse på, at den månedlige opgørelse kunne overvurdere jobskabelsen uden for landbruget med 60.000 stillinger. Og da opgørelsen viser en månedlig fremgang på 40.000 siden april, så er det reelle tal måske et månedligt tab af arbejdspladser på 20.000.

I forvejen er arbejdsmarkedet svækket, og senest tikkede ledigheden i september op i 4,4 pct. til det højeste niveau siden pandemien, da man skal helt tilbage til oktober 2021 for at finde en større arbejdsløshed.

- Det er en kompliceret, usædvanlig og vanskelig situation, hvor arbejdsmarkedet også er under pres, og hvor jobskabelsen faktisk kan være negativ, lød det også fra Powell.

Centralbankformanden fremhævede onsdag risici for begge centralbankens to mål, prisstabilitet og maksimal beskæftigelse, men fik dog også sagt, at der er "betydelige" nedadgående risici for beskæftigelsen.

Det var med til at åbne døren for en dueagtige tolkning af udsigterne for rentebanen i USA.

Federal Reserve sænkede onsdag for tredje møde i træk sin rente med 0,25 pct.point til 3,50-3,75 pct.

Link til original artikel (abonnement): https://www.wsj.com/economy/jobs/fed-chair-jerome-powell-says-u-s-may-be-drastically-overstating-jobs-numbers-741c635d?

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 48 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig