31. mar. 2026 kl. 10:00
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FLSmidth/Lene Skole: Køber fuldstændigt ind på den lagte strategi

FLSmidth/Lene Skole: Køber fuldstændigt ind på den lagte strategi

Men en ny bestyrelsesformand, Lene Skole, for bordenden og ny koncernchef, Toni Laaksonen, bevæger FlSmidth sig ind i en ny vækstfase efter flere år med transformation. Senest og mest markant med salget af hele cementvirksomheden.

Og den proces er Lene Skole, afgående topchef i Lundbeckfonden, klar til at stå i spidsen for på bestyrelsesniveau.

- Jeg har prøvet det nogle gange i de forskellige selskaber, jeg har siddet i. At man har sagt, at nu skal vi have en transformation.

- Så skal man gennem en transformation, man skal have den gjort færdig, og så skal man have en super god strategi og plan for, hvordan man så kommer videre derfra. Og det skal ikke lyde som om, at jeg tænker, at det er jo pærenemt. Det er det ikke, uanset hvor man er henne.

Det siger Lene Skole i en samtale med MarketWire i forlængelse af, at hun tirsdag i sidste uge trådte til som nyt bestyrelsesmedlem i FLSmidth og efterfølgende blev konstitueret som formand.

Hun peger på, at hun har være formand i Falck under redningskorpsets transformation. Og hun er også formand for energikoncernen Ørsted.

- Ørsted har her på det seneste jo også lavet en transformation til at fokusere ind på noget, der bare er lidt smallere. Og det er egentlig ligesom det, man ser i FLSmidth.

- Og det samme gælder medicinalkoncernen Lundbeck, som er blevet mere fokuseret. Lundbeck er transformeret ind fra noget bredt og stort inden for neuroscience, til nogle mindre indikationer, påpeger Lene Skole.

- Så når jeg måske er lidt tavs omkring det, så er det nok fordi, at, ja - det sker jo ofte. Man kan jo ikke sidde så mange år i erhvervslivet uden at komme igennem temmelig mange transformationer, siger hun.

KØBER IND PÅ DET, SOM ER SAT I VÆRK

Nye konkrete udsagn om den fase, FLSmidth bevæger sig ind i, står ikke ligefrem i kø i hos Lene Skole.

- Jeg kan ikke bringe meget nyt til bordet andet end det, du kender. Nu har man fokuseret virksomheden, og som vores CEO, Toni, har været meget tydelig omkring, så skal vi have noget organisk vækst. Og det må gerne blive suppleret med nogle opkøb. Og så kommer der senere på året en kapitalmarkedsdag, hvor vi kan blive noget tydeligere omkring det. Men jeg køber fuldstændig ind i det, som Toni og bestyrelsen har sat i værk, lover den nye bestyrelsesformand.

Hun fastslår, at den vækststrategi, FLSmidth drejer ind på, skal være profitabel og skabe værdi for aktionærerne.

- Altså, i min verden, så skal vækst være lønsom. Det skal give noget på bundlinjen og skabe finansiel værdi, siger Lene Skole.

Men et mere præcist bud på, hvor lønsomheden skal ligge på sigt, det må ifølge Lene Skole afvente den kapitalmarkedsdag, som FLSmidth planlægger at holde i september.

For nuværende sigter FLSmidth på en justeret lønsomhed på 15,5-16,5 pct. i 2026.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 220 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig