Fortsætter de positive tendenser i 2025?

Valget af Trump til USA’s kommende præsident satte sit præg på de finansielle markeder i november. Betydningen blev ikke mindre af, at republikanerne fik flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. De amerikanske aktier, den amerikanske dollar og bitcoins steg i kurs. Statsrenterne var generelt faldende. Aktiekurserne var derimod faldende mange andre steder som følge af frygten for øgede importtariffer og andre handelsrestriktioner. Trump har bl.a. truet med en importtold på 60 % på kinesiske varer.

De økonomiske nøgletal viser fortsat en robust udvikling i USA. Forventningerne til den fremtidige vækst er blevet styrket efter valget af Trump, idet væksten ventes at være understøttet af skattelettelser, støtteordninger og deregulering. 

Udsigten til bl.a. skattelettelser har givet anledning til bekymring for gældsudviklingen i USA. Vækst- og inflationsudsigterne efter valget af Trump har dæmpet forventningerne til omfanget af fremtidige pengepolitiske lempelser i USA. 

Det er dog ikke tilfældet i Europa, idet væksten og vækstudsigterne i de toneangivende økonomier her er meget afdæmpet, og inflationen forventes i 2025 at falde til under 2 %, som er Den Europæiske Centralbanks målsætning.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter er faldet markant i november. I Italien er statsrenterne faldet mest, men rentefaldet i resten af Europa var af næsten samme størrelse, lige godt 0,3 %-point. I USA faldt de ti-årige statsobligationer med beskedne 0,08 %-point, og de to-årige renter steg rent faktisk med 0,02 %-point som følge af de reviderede pengepolitiske forventninger. I Japan gik udviklingen i den modsatte retning, idet statsrenterne her steg med ca. 0,15 %-point.

Valutarisk udvikling

Valutaerne blev efter valget af Trump generelt styrket over for euroen og dermed den danske krone i november.

Japanske yen kom med en styrkelse på 4,7 % stærkest gennem november efterfulgt af den amerikanske dollar (+2,3 %). De pengepolitiske perspektiver i Japan er anderledes end i de fleste lande, idet der her er udsigt til forhøjelser af de meget lave styringsrenter.

De svageste valutaer var at finde blandt russiske rubler (-8,4 %), ungarske forint (-1,8 %) og brasilianske real (-1,3 %). 

Danske obligationer

De danske statsrenter har været faldende over hele rentekurven i november. Rentefaldet på realkreditobligationer har været mindre end på statsobligationerne.  

Afdelingerne med danske obligationer har derfor klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks, da afdelingerne er overvægtet i realkreditobligationer, som ikke indgår i deres benchmarks.  

Virksomhedsobligationer

Renterne på virksomhedsobligationer er også faldet i november. Rentefaldet har været størst på Investment Grade-obligationer, IG.
Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 1,63 %, og Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 0,41 %, hvilket for begge afdelingers vedkommende var på niveau med benchmarkafkastene. 

Kilde: LSEG Datastream

Højrentelandeobligationer

Obligationerne fra højrentelandene udstedt i lokal valuta oplevede rentefald på de fleste markeder. I Latinamerika faldt renterne i Mexico, som ellers er Trumps yndlingsmål for initiativer, der kan skade landet. De største rentefald var at finde i Tyrkiet, Ungarn, Polen og Sydafrika.

Brasilien stod for de største rentestigninger, idet præsident Lula ikke vil levere nødvendige finanspolitiske stramninger. De rumænske renter var også stigende, fordi første runde af præsidentvalget sendte en Putin-venlig kandidat videre til anden runde. Valutaerne blev generelt svækket over den amerikanske dollar, men da den blev pænt styrket over for danske kroner, var valutaafkastet positivt målt i danske kroner. De største styrkelser af valutaerne indtraf i Peru, Colombia og Den Dominikanske Republik, og de største svækkelser fandt sted i Ungarn, Rumænien og Brasilien. 

Udstedelserne i hård valuta var generelt påvirket af faldet i de amerikanske statsrenter. De højeste afkast blev her leveret af Argentina, Libanon, Ukraine og El Salvador. Argentina og El Salvador er på god fod med Trump, hvilket er en del af forklaringen på den gode performance på disse markeder. Libanon var positivt påvirket af nederlaget til Hizbollah.

I november har benchmarkafkastet været på 1,63 %, og afdeling HøjrenteLande har givet et afkast på 1,75 %.

De modne aktiemarkeder

Valget af Trump var godt for de amerikanske aktier, og for danske investorer blev afkastet forøget af en styrket amerikansk dollar. Aktierne på de modne markeder steg med 7,5 % målt i danske kroner. Japanske aktier leverede det næstbedste regionale afkast. Det dækker over generelt faldende kurser på japanske aktier, som så blev modvirket af en styrket yen. Udviklingen i de europæiske aktiekurser var mere moderat, og især nogle af de toneangivende danske selskaber som Vestas og Novo Nordisk var udfordrede af valget af Trump.  

Afdeling Megatrends har i november givet et afkast på niveau med afdelingens benchmark. Afdeling Kvalitetsaktier har givet et afkast, som er lavere end afdelingens benchmark.

I Skandinavien klarede de norske efterfulgt af de svenske aktier sig bedst. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier AP Møller-Mærsk  (+10,9 %) og Pandora (+9,9 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Vestas (-15,0 %) og Zealand Pharma (-7,6 %). Finland var det svageste marked med bredt funderede kursfald. 

Valueaktierne kunne ikke helt følge med vækstaktierne, som bl.a. var gunstigt påvirket af de faldende renter. Vore valueafdelinger har klaret sig på niveau med eller dårligere end deres respektive benchmarks. 

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets kunne med et afkast på -0,9 % målt i kroner ikke følge med aktierne fra de modne markeder i november. Det er en logisk følge af Trumps protektionistiske retorik, som ramte de fjernøstlige eksportnationer som Kina, Sydkorea og Taiwan hårdt. Indien var et lyspunkt og fik et comeback efter forudgående kursfald samt det forhold, at den indiske økonomi er mere indenlandsk orienteret og derfor ikke i samme grad som andre fjernøstlige økonomier er påvirket af Trumps protektionisme.

I Latinamerika var Brasilien hårdt ramt af finanspolitisk ustabilitet, som førte til stigende renter, faldende aktiekurser og en svækket valuta.  

Vore afdelinger på Emerging Markets har alle klaret sig bedre end deres respektive benchmarks. 

Udsigter

De politiske og geopolitiske usikkerheder er sædvanen tro, fristes man næsten til at sige, stor ved indgangen til et nyt år, således også i 2025. Det kan i perioder komme til at overskygge den positive udvikling i USA, som potentielt kan få en gunstig afsmitning på resten af verden. Øget protektionisme kan trække i den modsatte retning, men samtidig åbner det muligheden for nye dynamikker i verden uden for USA.

Inflationen ventes at fortsætte sin faldende tendens. Forbrugerne i lande med stærke arbejdsmarkeder kan derfor forvente stigende købekraft. Centralbankerne i USA og Europa forventes at fortsætte normaliseringen af pengepolitikken.  Formueudviklingen, herunder stigende friværdier i fast ejendom, har været gunstig i mange lande.

Udviklingen inden for kunstig intelligens har været en væsentlig faktor for den økonomiske udvikling og ikke mindst udviklingen på aktiemarkederne. Denne tendens forventes at fortsætte ind i 2025. 

Den stigende statsgæld har fået fornyet fokus i USA, hvilket kan lægge et opadgående pres på de amerikanske renter. Omvendt så bør udnævnelsen af Scott Bessent til finansminister være en garant for en ansvarlig økonomisk politik i USA. 

Det er på den baggrund vurderingen, at mange af de positive tendenser på de finansielle markeder i 2024 kan fortsætte ind i 2025. 

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest