09. maj 2025 kl. 17:02
103 visninger

Fredagens obligationer: Renten steg i håb om flere handel...

Told og handelskrig fyldte i handlernes bevidsthed fredag med en noget nær tom nøgletalskalender.

Torsdag annoncerede USA og Storbritannien en handelsaftale, og i weekenden skulle USA´s handelsrepræsentant mødes med den kinesiske vicepremierminister i Schweiz.

USA´s præsident, Donald Trump, foreslog i et opslag på Truth Social, at en "passende" told på kinesiske varer kunne være 80 pct. fra nuværende 145 pct. Beslutningen er dog i sidste ende finansminister Scott Bessents, skrev præsidenten også.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte 5 basispoint højere i 2,44 pct. i troen på flere aftaler og fodfæste mellem USA og Kina.

Et enkelt nøgletal blev det dog til fredag, hvor den danske handelsbalance viste et historisk dyk i eksporten til USA.

Fra fjerde til første kvartal aftog dansk eksport til USA med 25 pct.

Det er "uden fortilfælde i statistikkens historie", siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

Faldet i eksporten kædes sammen med USA´s præsident, Donald Trump, og hans toldmeldinger.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her