31. jul. 2026 kl. 15:00
108 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Stigende inflation og oliepris pressede renten lidt op

Fredagens obligationer: Stigende inflation og oliepris pressede renten lidt op

Det endte med lidt højere renter på det danske obligationsmarked fredag, efter at der tikkede nye tiltagende inflationstal ind fra eurozonen. Der var heller ikke hjælp at hente i oliepriserne, som var støt stigende i løbet af dagen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte fredag i 3,02 pct., og det var 2 basispoint højere end torsdag eftermiddag.

De europæiske forbrugerpriser steg med 2,9 pct. i juli sammenlignet med samme måned sidste år. Det var dog som spået blandt økonomerne adspurgt af Bloomberg News.

Kerneforbrugerpriserne - der fraregner prisudsving på energi, fødevarer, alkohol og tobak - steg med 2,5 pct. i juli sammenlignet med den tilsvarende periode et år tidligere. Her var der imidlertid ventet en stigningstakt på 2,4 pct.

- Sommerens prisstigninger på olie sender på ny inflationen i eurozonen op. I juli tiltager inflationen fra 2,8 pct. til 2,9 pct. Vi hæfter os ved, at kerneinflationen (eksklusive energi og fødevarer) er stort set uændret på 2,5 pct. i juli fra 2,4 pct. i juni. Det vidner om, at prisstigningerne på energi ikke spreder sig i økonomien, lyder det fra seniorøkonom Mathias Dollerup Sprogel i en kommentar.

- Den tiltagende inflation betyder, at Den Europæiske Centralbank, ECB, formentlig hæver renten yderligere. Vi forventer, at ECB sætter renten op igen i september, tilføjer han.

Der var ikke lettelse til inflationsfrygten fredag, hvor olieprisen ved dansk lukketid lå godt 1,3 pct. højere end ved midnat.

I USA landede forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan i juli på 55,2 i den endelige opgørelse, efter at den foreløbige havde vist et indeks på 54,4.

Og det var bedre end spået blandt økonomerne, som havde ventet et endeligt resultat på indeks 54,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Indkøbschefernes aktivitetsindeks i Chicago-regionen, Chicago PMI, udviklede sig også bedre end ventet med et indeks på 57,6 i juli.

Markedet havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til indeks 56,0 fra 56,7 i juni.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,4
Baseret på 436 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig