27. maj 2026
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Freetrailer stopper samarbejde med svensk koncern

Freetrailer stopper samarbejde med svensk koncern

Danske Freetrailer stopper ved udgangen af februar 2027 samarbejdet med svenske Byggmax, da parterne ikke kan blive enige om en forlængelse af aftalen.

Det oplyser Freetrailer onsdag.

Det kommer dog ikke til at påvirke det danske selskab meget, da aftalen udgør under 3 pct. af omsætningen, så effekten vurderes "at kunne håndteres gennem selskabets fortsatte vækst og løbende optimering", oplyses det.

Der har i mere end tre måneder været forhandlinger om et fortsat partnerskab - uden resultat, og aftalen løber ud om ni måneder.

- Byggmax har siden aftalens indgåelse været en vigtig partner for Freetrailer i opbygningen af det svenske marked, og selv om flere af lokationerne performer under landsgennemsnit, så er Byggmax kommet op på 117.000 årlige udlejninger, svarende til cirka 3 pct. af den samlede omsætning i Freetrailer Group. Aftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor Freetrailer havde fokus på at opbygge skala, synlighed og en stærk brugerbase i det svenske marked. Freetrailer står i dag et stærkere og mere modent sted i Sverige, skriver det danske selskab om ophøret.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 40 anmeldelser