21. apr. 2026 kl. 11:18
33 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GE Aerospace løftes af stærk efterspørgsel efter luftfart

GE Aerospace løftes af stærk efterspørgsel efter luftfart

General Electric Company, der nu opererer under navnet GE Aerospace, sendes frem i det amerikanske formarked, efter at selskabet har aflagt regnskab for første kvartal, som viser overbevisende takter på grund af stærk efterspørgsel efter luftfart.

Det skriver Bloomberg News.

Aktien i GE Aerospace stiger i formarkedet med 3,4 pct. til 303,60 dollar.

- GE Aerospace havde et stærkt første kvartal med en stigning i ordrerne på 87 pct. og en stigning i omsætningen på 29 pct., hvilket understøttede en tocifret vækst i indtjeningen og det frie cashflow, siger formand og topchef H. Lawrence Culp i regnskabet.

Samlet steg den justerede indtjening per aktie til 1,86 dollar. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en justeret indtjening per aktie på 1,60 dollar.

- Vores unge og alsidige flåde kombineret med en ordrebog på 170 mia. dollar inden for kommercielle tjenester giver os gode forudsætninger for at klare os i det nuværende driftsmiljø. På trods af det dynamiske geopolitiske landskab fastholder vi vores helårsprognoser på alle områder og er på vej mod den øvre ende af intervallet i lyset af vores stærke start på året, udtaler H. Lawrence Culp yderligere.

GE, der er verdens største producent af jetmotorer, venter for året en indtjening per aktie i niveauet 7,1-7,40 dollar mod en indtjening per aktie på 6,37 dollar i 2025.

Dertil pointerer selskabet en mulig kortvarig indvirkning fra brændstofforsyningen og en ventet nedgang af den globale økonomiske vækst, men forventningerne bygger ikke på en global recession.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 250 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig