31. jul. 2026 kl. 07:32
92 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GN Hearings køber stiger efter regnskab

GN Hearings køber stiger efter regnskab

Den italienske høreapparatforhandler Amplifon, der har aftalt køb af høreapparatdivisionen, GN Hearing fra GN for 17 mia. kr., havde fart på i andet kvartal, hvor den organiske vækst nåede det højeste niveau i to år.

Det viste regnskabet torsdag efter børstid, og det belønnes på børsen i Milano fredag.

Aktierne i Amplifon ligger efter godt tyve minutters handel i plus med 8,8 pct. til 12,22 euro.

- I andet kvartal leverede vi fremragende resultater og opnåede vores højeste organiske vækst igennem de seneste to år og overgik markedet på tværs af alle regioner og forbedrede profitabiliteten væsentligt, siger topchef Enrico Vita i regnskabet.

Overtagelsen af GN Hearing ventes gennemført inden årets udgang.

GN, der bliver betalt med 12,6 mia. kr. i kontanter samt 56 mio. aktier i Amplifon, stiger 1,7 pct. til 97,52 kr. i København.

Amplifon leverede i andet kvartal en organisk vækst på 4,7 pct. Momentummet ses fortsætte i tredje kvartal, og på den baggrund fastholder selskabet sine forventninger om en organisk vækst over 3 pct. og en forbedring af den justerede driftsindtjening, EBITDA, på omkring 100 basispoint i 2026.

Omsætningen i andet kvartal var en kende under markedets forventninger. Amplifon solgte i perioden for 606 mio. euro mod en forventning om 607,5 mio. euro.

Til gengæld overraskede den justerede indtjening på 92,3 mio. euro positivt, for her var ventet 88 mio. euro ifølge Bloomberg News.

På bundlinjen tjente Amplifon 38,6 mio. euro mod en forventning om 43,4 mio. euro.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 566 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig