20. mar. 2026 kl. 09:54
58 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GN/Nykredit: Kursmålet løftes til 120 kr. fra 110 kr. efter Hearing-salg

GN/Nykredit: Kursmålet løftes til 120 kr. fra 110 kr. efter Hearing-salg

Nykredit har løftet sit kursmål for GN til 120 kr. fra 110 kr. og gentaget den neutrale anbefaling "hold".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Ændringen kommer, efter at GN mandag annoncerede et salg af sin høreapparatforretning til italienske Amplifon.

Det sendte i første omgang aktien op med godt 40 pct. i de indledende handler mandag, inden aktien tabte fart og endte med et plus på 21,2 pct. for dagen.

Siden gik det dog ned ad bakke igen de tre efterfølgende handelsdage, hvor GN-aktien tabte det meste af det vundne igen.

Men fredag formiddag stiger aktien 3,6 pct. til 95,24 kr.

FORTSAT STOR SHORT-INTERESSE

At GN-aktien igen har tabt så meget af den indledende stigning kan meget vel hænge sammen med, at der fortsat er en meget stor short-interesse i aktien.

Over 11 pct. af aktiekapitalen er ifølge de seneste indberetninger nemlig fortsat udlånt til short-salg efter salgsmeddelelsen, og det lægger formentlig en kraftig dæmper på begejstringen i markedet, vurderede Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos AL Sydbank, torsdag over for MarketWire.

- Med den store short-position, der er i GN-aktien, er der noget interesse i at fortælle en negativ historie om det her frasalg af Hearing, sagde han torsdag.

- For det første kan man sige, at der med udgangspunkt i kursfaldet for Amplifon efter nyheden kan være opstået tvivl om, hvorvidt salget overhovedet går igennem. Dernæst kan der være nogle investorer, der måske spekulerer i, at GN måske vil gå ud at bruge de her penge på noget, der ikke er værdiskabende for aktionærerne på lang sigt, fortsatte han.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig