Genåbningen af økonomierne har vist sig i form af bedre økonomiske nøgletal, men i Europa sætter anden bølge af COVID-19 desværre sine spor og kan forsinke comebacket til især serviceøkonomien. Hjælpepakker har betydet, at virksomheder blev holdt oven vande, men nu er risikoen for konkurser øget. Centralbankerne i USA og Europa spiller en ekstrem vigtig rolle for økonomierne og de finansielle markeder. Den meget lempelige pengepolitik vil fortsætte i overskuelig fremtid og dermed holde hånden under markederne. Der er ikke udsigt til mere lempelig politik. Til gengæld vil centralbankerne holde pengepolitikken lempelig også selv om inflationen i en periode kommer over inflationsmålsætningen.
Det amerikanske præsidentvalg har stor betydning - også for EM-lande.
I 4. kvartal vil præsidentvalget i USA komme til at spille en stor rolle. Især er der en risiko for, at Trump ikke vil anerkende et eventuelt valgnederlag, hvilket kan betyde, at afgørelsen vil trække ud og føre til politisk usikkerhed og dermed også finansiel usikkerhed. Vinder Biden valget, kan det på den politiske front få betydning for flere EM-lande. For Mexico vil det formentlig være positivt, selvom Trump ikke længere er så stor en negativ faktor. For Rusland og Tyrkiet er det sandsynligt, at Biden vil føre en mere hård kurs over for Putin og Erdogan, hvilket kan ramme landets obligationer og valuta. For Kina vil Biden måske betyde en lidt mindre konfrontatorisk kurs, men der vil stadig være tale om en meget hårdere kurs over for Kina, end før Trump kom til.
COVID-19 hård ved flere EM-lande
Flere EM-lande er blandt de lande, hvor COVID-19 har ramt hårdest. Økonomisk er alle EM-lande ramt. Men det går fremad igen, selvom det vil tage år at indhente de økonomiske skader. Det betyder også, at EM-centralbankerne aktuelt ikke behøver at bekymre sig over efterspørgselsdrevet inflation. Derfor har de fleste EM-centralbanker også sænket styringsrenterne til rekordlave niveauer, men for langt de flestes vedkommende har man også nået bunden. Ét er den efterspørgselsdrevne inflation, noget andet er inflationen som en svækket valuta kan medføre, og her var den tyrkiske centralbank tvunget til at skride ind, fordi den svækkede lira truede den finansielle stabilitet. Derudover har også Ungarn strammet en smule.
EM-valutaer
For EM-valutaerne er det positivt, at styringsrenterne i de fleste tilfælde har nået bunden. Til gengæld er der stadig nogen tid til, at valutaerne begynder at få hjælp af renteforhøjelser. Men det betyder også, at EM-obligationer udstedt i lokalvaluta ikke står over for det store pres op i renterne.
Markedet for nye udstedelser af EM-obligationer er åbent
EM-obligationer udstedt i dollars og euro nyder stor støtte fra de lave renter og udsigten til fortsat lave renter i USA og Europa. IMF’s hjælp til EM-lande er yderligere en vigtig faktor. Derudover er markedet for nye obligationsudstedelser åbent, og der er for langt de fleste af landene ikke noget videre problem at finde finansiering. I 3. kvartal fik vi overstået to vigtige restruktureringer af statsobligationerne fra Argentina og Ecuador. Dermed er to vigtige statsbankerotter/betalingsstandsninger ikke længere aktuelle. Der er stadig lande som Venezuela og Libanon, som ikke længere betaler. Men som nævnt har IMF’s aktive rolle været med til at hjælpe de svageste lande med at komme igennem den aktuelt ekstraordinære situation.
Vi er fortsat af den vurdering, at de lempelige centralbanker og åbne statskasser betyder, at økonomierne vil komme sig igen, også på trods af nye bølger af smitte, hvilket det fortsatte comeback til kurserne på risikofyldte aktiver, inkl. EM-obligationer, i 3. kvartal er et godt tegn på.