06. mar. 2026 kl. 07:39
141 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Huscompagniets viser omsætningsvækst mens indtjeningen dykkede

Huscompagniets viser omsætningsvækst mens indtjeningen dykkede

Huscompagniet øgede omsætningen med næsten 30 pct. i 2025, hvor indtjeningen fortsat er udfordret af udviklingen inden for rækkehusforretningen.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2025 aflagt fredag inden dansk børsåbning.

Samlet steg omsætningen til 2957 mio. kr. i 2025 mod 2297 mio. kr. i 2024, drevet af et øget salg i segmenterne for enfamilie- og rækkehuse.

Antallet af huse leveret voksede med 15 pct. for året til 1031 mod 899 sidste år.

- Vi fastholdt den positive udvikling i salget på tværs af vores segmenter i 2025. Vores forretning for enfamiliehuse leverede et tilfredsstillende økonomisk resultat og fastholdt sin position i et marked, der oplever et forsigtigt opsving. Vi var også glade for den meget positive modtagelse af FORMIUM, der er vores premium brand for eksklusive enfamiliehuse, udtaler Martin Ravn-Nielsen, der er topchef hos Huscompagniet, i regnskabet.

- På trods af markant toplinjevækst og tilfredsstillende eksekvering af flere projekter i rækkehusforretningen var resultatet for helåret væsentligt påvirket af visse HC Elements-projekter og nedskrivninger på tre B2B-projekter, som også vil påvirke lønsomheden i 2026 og 1. halvår 2027, udtaler Martin Ravn-Nielsen yderligere.

Driftsresultatet EBITDA faldt til 61 mio. kr. fra 104 mio. kr. i 2024.

Af regnskabet fremgår det, at markedet hen mod slutningen af 2025 og i starten af 2026 har været påvirket af faldende forbrugertillid, hvilket belaster hussalget.

På den baggrund venter Huscompagniet at levere mellem 1000 og 1300 huse i 2026 og lande en omsætning på mellem 3-3,3 mia. kr.

Derudover ventes driftsresultatet EBITDA at overstige 2025 niveauet og stige til 70-130 mio. kr.

Tabel for Huscompagniets regnskab for året 2025:

Mio. kr.
FY 2025FY 2024Q4 2025Q4 2024
Omsætning
29572297789647
Bruttoresultat
488475118124
EBITDA f.s.p.
611041523
EBITDA-margin
2,14,51,83,5
EBIT1556112
Nettoresultat
-26-5-23-19

Huscompagniets forventninger til 2026:

Mio. kr.
Ved FY 2025
Omsætning
3000-3300
EBITDA
70-130
EBIT
15-75

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig