Hårdfør kerneinflation medvirker til rentestigninger

Den amerikanske forbundsbank og Den Europæiske Centralbank startede februar med at forhøje styringsrenterne med henholdsvis 0,25 og 0,5 %-point. De rigelige valutareserver i Danmark bevirkede, at Danmarks Nationalbank kunne nøjes med at forhøje styringsrenten med 0,35 %-point.

Inflationsfrygten fik yderligere næring i februar. Det var en konsekvens af, at inflationstallene mange steder var højere end forventet. Her spiller udviklingen i USA selvfølgelig en central rolle. Inflationen på overordnet niveau var højere end forventet, og kerneinflationen, hvor man sorterer de mere volatile poster som energi og fødevarer fra, har vist sig at være sværere at få bugt med end ventet. Det lægger et yderligere pres på centralbankerne.

Hertil kommer, at de økonomiske nøgletal generelt var bedre end forventet, hvilket var med til at dæmpe recessionsfrygten og presse obligationskurserne. I USA steg de to-årige statsrenter til 4,83 %, hvilket var det højeste niveau siden 2007. Resultatet blev stigende renter og udfordrede aktiemarkeder.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter er steget markant i februar. De største rentestigninger var at finde i vore nabolande Sverige og Norge, hvor de korte renter var kraftigt stigende med afsmittende effekter på renterne på obligationerne med længere løbetider. Meget atypisk var rentestigningerne på ti-årige statsobligationer i Japan også ganske pæne. Det var en konsekvens af de nye spilleregler for netop disse obligationer, som de japanske myndigheder formulerede i slutningen af 2022. Nu må renten på ti-årige statsobligationer stige til 0,5 % mod tidligere blot 0,25 %. I USA steg renten på de ti-årige statsobligationer med 0,39 %-point.

Valutarisk udvikling

Der var tendens til en marginal styrkelse af valutaerne over for euroen og dermed kronen. Den mexicanske peso var i front med en styrkelse på knap 6 % bl.a. som følge af, at den mexicanske centralbank forhøjede sin styringsrente med 0,5 %-point til 11 %. Den amerikanske dollar blev styrket med 2,7 %, hvorimod den japanske yen blev svækket med knap 2 % over for danske kroner.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været stigende over hele rentekurven i februar.  

Afdelingerne med danske obligationer har klaret sig bedre end deres respektive benchmarks grundet overvægten i realkreditobligationer, som ikke indgår i afdelingernes benchmarks.  

Virksomhedsobligationer

De stigende statsrenter har bevirket, at renterne på High Yield-obligationer, HY, er steget i februar, men den aftagende recessionsfrygt har virket, at renterne er steget mindre end renterne på amerikanske treasuries. Rentestigningerne på Investment Grade-obligationer, IG, var noget større.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -1,49 %, hvilket var på niveau med benchmarkafkastet.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 0,08 %, hvilket var bedre end afkastet på benchmark.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Oliepriserne var neutrale for obligationerne fra højrentelandene. Efter de faldende renter i januar var trenden modsat i februar, hvor de stigende renter på amerikanske renter smittede af på højrentelandene, som oplevede rentestigninger i samme størrelsesorden som i USA for udstedelserne i hård valuta. Rentestigningerne på udstedelser i lokal valuta var en smule mere beskedne.

I februar har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -2,47 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på -0,79 %.

HøjrenteLande Valuta har klaret sig bedre end sit benchmark, hvorimod de andre afdelinger, som investerer i obligationer fra højrentelande og har et benchmark, alle har klaret sig en smule dårligere end disse i februar.

De modne aktiemarkeder

De modne aktiemarkeder gav et 0-afkast i februar målt i kroner hjulpet på vej af en styrket amerikansk dollar. De stigende renter var en modspiller for aktiemarkederne, selvom de var udtryk for en stærkere global økonomi. Vi har bevæget os fra 0-rentemiljø, hvor der ikke var et alternativ til aktier, også kaldet TINA, There Is No Alternative, til TAPA, There Are Plenty of Alternatives. Det vil sige, at aktierne igen konkurrerer med obligationerne om investorernes gunst.

Japanske aktier klarede sig dårligst blandt de store toneangivende markeder målt i kroner, bl.a. trukket ned af en svækket yen og en efter japanske forhold stor stigning i de japanske ti-årige statsrenter.

I Europa fortsætter de ledende indikatorer med at bedres. Fx steg det tyske ifo-indeks fra 90,1 til 91,1, og ZEW-indekset steg fra 16,9 til 28,1. En normalisering af de europæiske gaspriser har ligeledes været en understøttende faktor.

Kursfaldene på amerikanske aktier blev modsvaret af en tilsvarende styrkelse af den amerikanske dollar, så slutresultatet blev et 0-afkast målt i danske kroner.

I Skandinavien klarede de danske efterfulgt af de svenske aktier sig bedst. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier Pandora (+17,9 %) og Danske Bank (+15,0 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Novozymes (-4,4 %) og Chr. Hansen (-3,1 %). Finland var det svageste marked med små kursstigninger.

Afdeling Tyskland har klaret sig på niveau med sit benchmark i februar. Afdelingen har i februar reduceret sit investeringsniveau marginalt fra 100 % til 99 % i løbet af februar.

På trods af modvind fra de stigende renter klarede de mellemstore og store vækstaktier sig bedre end valueaktierne i USA. Det smitter af på aktierne på globalt plan. Her har afdelingerne til gengæld nydt godt af, at teknologiaktierne har klaret sig godt i februar. Verden Ligevægt & Value og Europa Ligevægt & Value har klaret sig bedre end deres respektive benchmarks, hvorimod USA Ligevægt & Value har klaret sig dårligere end sit benchmark.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets klarede sig med et afkast på -4,2 % målt i danske kroner dårligere end aktierne fra de modne markeder. Det var også her en konsekvens af de stigende renter, en styrket amerikansk dollar og en ikke entydig retning i de økonomiske nøgletal.

I Kina bevæger nøgletallene sig egentlig i den rigtige retning, men i februar blev spændingerne mellem Kina og USA intensiveret efter sidstnævntes nedskydning af overvågningsballoner over amerikansk territorium, samtidig med at den regulatoriske risiko steg.

I Latinamerika var Mexico lyspunktet for en dansk investor. Det skyldtes ikke stigningerne i aktiekurserne, som faldt i februar, men derimod en betydelig styrkelse af den mexicanske valuta efter en stramning af pengepolitikken i landet.

Vore afdelinger på Emerging Markets har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks. Værst er det gået i Fjernøsten, hvor overvægten i Kina især har kostet.

Udsigter

Nøgletal for inflationen med særligt fokus på kerneinflationen og væksten vil fortsat være i fokus og sætte dagsordenen for udviklingen på de finansielle markeder i den kommende periode.

Kerneinflationen har vist en faldende tendens i USA, mens den har været sværere at få bugt med i Europa. Den Europæiske Centralbank ser med bekymring herpå, hvilket også er tilfældet med prisstigningerne på serviceydelser, som fortsætter med at stige. Prisen på serviceydelser er primært drevet af lønningerne. Hvis de stiger for meget, er det vanskeligt at nedbringe kerneinflationen i det ønskede tempo.

Højere korte og måske også længere renter kan derfor være resultatet. Det indvirker på prissætningen både på obligations- og aktiemarkederne. 

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest