14. mar. 2023 kl. 09:36
2352 visninger

Ingen investeringer i amerikansk bankkrak

Over weekenden er uroen eksploderet omkring den amerikanske bank, Silicon Valley Bank, der fredag blev lukket af myndighederne. Men hvordan er Sydinvest investeret? Læs om situationen i den amerikanske banksektor.

Op til weekenden i sidste uge gik der rygter om, at USA's 16. største bank, Silicon Valley Bank, var i problemer. Allerede i løbet af weekenden stod det klart, at banken ikke stod til at redde, og den vil nu blive forsøgt solgt i bidder eller i sidste ende afviklet. Problemerne opstod, da banken ikke kunne imødekomme kundernes ønske om at trække sine penge ud og derfor måtte rejse kapital ved at frasælge investeringer og forsøge at lave en kapitaludvidelse.

Det skabte stor panik og forstærkede kundernes ønske om at få udbetalt deres indeståender. Der var med andre ord tale om et klassisk ”run on the bank”, og dødsstødet kom, da kapitaludvidelsen mislykkedes.

Der var tale om et klassisk ”run on the bank”, og dødsstødet kom, da kapitaludvidelsen mislykkedes.
Bankkrak i USA
Læs også

Bankkrak i USA

Læs artikel

Men hvordan kunne det gå så galt så hurtigt?

For at forstå det, må vi først forstå, hvad for en bank Silicon Valley Bank var. Silicon Valley Bank var nemlig ikke en traditionel bank. Der var tale om en erhvervsbank, som havde specialiseret sig i at være bank for nyetablerede tech-virksomheder i blandt andet Silicon Valley. Banken havde således en enormt koncentreret kundeportefølje af store erhvervskunder, som havde oplevet et boom i kølvandet af Covid-19, hvor penge var gratis og risikovilligheden høj.

Da boomtiderne stoppede, og renterne steg, begyndte flere af kunderne at få problemer, og de begyndte derfor at trække penge ud af Silicon Valley Bank. I sidste uge kunne banken ikke honorere kravene, da banken simpelthen ikke havde likviditeten. Derfor var Silicon Valley Bank tvunget til at sælge fra af sine obligationsinvesteringer og forsøge sig med en kapitaludvidelse. Men signalværdien i det træk skræmte blot kunderne endnu mere, og nu stod alle pludselig i kø for at trække pengene ud. Grunden til den store panik blandt erhvervskunderne var forstærket af, at kun indskud på under $250.000 er garanteret af staten.

Store formuer placeret i obligationer

Udover en koncentreret kundeportefølje og en lav mængde garanterede indskud var et andet element i historien om Silicon Valley Bank, at banken igennem en årrække havde oplevet en enorm høj vækst. Der kom store mængder indlån ind hele tiden, som banken skulle have placeret til et acceptabelt afkast. Banken valgte at placere uforbeholdent store mængder af disse i lange statsobligationer. Disse obligationer faldt på papiret i værdi, da renten begyndte at stige. Så længe banken kunne holde disse, var det uden betydning, men da banken blev tvunget til at sælge, måtte de inkassere et tab, som var med til at forstærke problemerne.

Endelig viste det sig også, at Silicon Valley Bank havde en nærmest ikke-eksisterende risikostyring. Normalt anvender en bank finansielle instrumenter til at afdække diverse risici med – eksempelvis de tab, som Silicon Valley Bank fik på at sælge ud af sine obligationer. Dette var en renterisiko, som banken kunne havde afdækket ved basal risikostyring.

Det vigtigste her er hastigheden. Myndighederne har lært fra finanskrisen, at hastighed er essentielt, og en hurtig reaktion er nøglen til at stoppe den onde spiral og få genetableret tilliden.

Men hvad med andre banker? Er det her begyndelse på Finanskrisen part II?

Det klare svar er nej! Vi mener, at der er tale om et særtilfælde som beskrevet ovenfor med en bank, som har haft en alt for koncentreret kundeportefølje og en total mangelfuld risikostyring. Kigger vi på den globale banksektor, så er der en række forhold, som gør, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem Silicon Valley Bank og de mere traditionelle banker.

For det første er banksektoren i dag meget bedre kapitaliseret end i 2008 og underlagt en helt andet og mere omfattende regulering. For det andet har langt de fleste banker en stor spredning på flere kundesegmenter. For det tredje afdækker en bank diverse risici, og det må derfor anses som værende meget usædvanligt at have en så ringe grad af risikostyring, som vi så det i Silicon Valley Bank.

Endelig har reaktionsmønsteret hos tilsynsmyndighederne været hurtigt og omfattende. I weekenden blev det annonceret, at alle indlån er garanteret uanset størrelse, og der vil være adgang til omfattende nødkapital. Det vigtigste her er hastigheden. Myndighederne har lært fra finanskrisen, at hastighed er essentielt, og en hurtig reaktion er nøglen til at stoppe den onde spiral og få genetableret tilliden.

Betyder det så, at andre banker ikke kan fejle?

Nej, vi vil fortsat se banker, som fejler fra tid til anden. Over den sidste uge har vi endda set to andre specialtilfælde i form af Silvergate Capital og Signature Bank, som begge er banker, der har specialiseret sig i at være bank for krypto-relaterede virksomheder. Men begge må betegnes som værende specialtilfælde på linje med Silicon Valley Bank.

Hvad betyder det for vores investeringer i banker i Sydinvest Ligevægt & Value?

Vi har ikke investeret i ovenstående ”specialtilfælde”, og vi har derfor ikke noget direkte tab i porteføljerne. Vi er i dag overvægt i traditionelle banker med mellem 4-5 %-point på tværs af Sydinvest Ligevægt & Value-porteføljerne. Men nøgleordet her er traditionelle. Vi har investeret i forholdsvis store traditionelle banker med en solid kapitalposition og en velfungerende risikostyring. De fleste er såkaldte SIFI-banker, som er de allerstørste af slagsen og derfor også er underlagt endnu hårdere regulering og kapitalkrav.

Vi er fortsat komfortable ved vores investeringer, og vi ser ikke nogen ny finanskrise under opsejling. Som altid vil vi følge situationen tæt og forsøge at udnytte de store udsving til egen fordel.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,8
Baseret på 28 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig