Kapitalforvaltere har den mest pessimistiske holdning til dollar i mere end et årti, da valutaen bærer hovedparten af skaden fra en uforudsigelig amerikansk politik.
Det skriver Financial Times med henvisning til en undersøgelse fra Bank of America, der blev offentliggjort fredag, som viste, at kapitalforvalteres eksponering over for dollar er faldet til under et lavpunkt tilbage i april sidste år, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, skræmte verden med omfattende toldafgifter.
Financial Times skriver, at dollar i 2026 er faldet med 1,3 pct. mod en kurv af andre valutaer, herunder euro og britiske pund. Dette følger efter en nedgang på 9 pct. i 2025 og sender dollar tæt på det laveste niveau i fire år.
Undersøgelser viser, at kapitalforvalternes holdning til dollar er den mest negative siden 2012, hvilket er det tidligste år, hvor data var tilgængelige.
Med til at skabe bekymring om USA's tiltrækningskraft for kapital har blandt andet været Donald Trumps aggressive geopolitiske handlinger samt pres på den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
- Vi ser stadig et miljø, hvor dollar kan svækkes yderligere, udtaler Iain Stealey, der er international investeringschef hos JPMorgan Asset Management, som i den seneste uge har opbygget en position mod dollar.
Link til originalartikel: https://www.ft.com/content/18a8c7e6-c3d5-4f57-ad0f-58463ede2bd2?accessToken=zwAGSvFzkargkc8YqMfmw9VPV9OtD1hGPt4r0g.MEYCIQChDfwmp6guPzk32jGJKpR_yNsNV6oUYM1bp1tit0HC4QIhAJQUN28Nq60fwDXciIwhdcDDEJoGcIVWopqPk4kfeGYo&sharetype=gift&token=5b2a0907-5835-41cd-a787-9ab7a026ce4a
.\\˙ MarketWire