Stigningen i den kinesiske forbrugerprisvækst tog til i august, mens den nylige opblomstring i producentpriserne forsatte i accelereret tempo. Dermed synes den kinesiske deflation at være lagt grundigt i graven.
Det fremgår af data fra de kinesiske myndigheder onsdag morgen.
De kinesiske forbrugerpriser steg med 0,8 pct. på årsbasis i august efter en prisstigning på 0,5 pct. i juli.
Analytikerne havde forudset en stigningstakt på 0,8 pct.
Og ses der på kerneforbrugerpriserne, var der tale om en stigning på 1,0 pct. mod en forøgelse på 0,9 pct. i juli.
Der var også positive takter, når det gælder producentpriserne.
Producentpriserne øgede 3,8 pct. på årsbasis i august efter en stigning i juli på 3,5 pct.
Analytikerne havde estimeret en stigningstakt i august på 3,6 pct.
Producentpriserne har været kinesisk økonomis akilleshæl med konstant faldende prisindeks fra oktober 2022 og frem til marts i år. Det gav anledning til store bekymringer om en generel kinesisk deflationsspiral, som har sat sit præg på kinesisk økonomi gennem store dele af de seneste år.
.\\˙ MarketWire