20. jan. 2026 kl. 08:20
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Lundbeck/Danske: Øget konkurrence til topprodukt giver let sænket kursmål

Lundbeck/Danske: Øget konkurrence til topprodukt giver let sænket kursmål

Markedet undervurderer fortsat potentialet i Lundbecks stort voksende migrænemiddel, Vyepti, og derfor vil årsregnskabet for 2025 formentlig også afsløre en rigtig solid afslutning på året og en god start på 2026 på den front, vurderer Danske Bank.

Samtidig bør man dog også være opmærksom på øget konkurrence til Lundbecks topprodukt, Rexulti, vurderer bankens analytikere, og derfor sænkes kursmålet for Lundbeck til 52 kr. fra 55 kr., mens den positive anbefaling "køb" fastholdes.

Det fremgår af et analysenotat tirsdag.

- Vyepti fortsætter med at overgå vores forventninger. Vi venter en omsætning i fjerde kvartal 6023 mio. kr. - cirka 1 pct. under konsensus. For Vyepti venter vi cirka 64 pct. vækst i lokale valutaer i fjerde kvartal - med amerikanske recepter, der peger på en acceleration i december, skriver Danske Banks analytikere blandt andet.

Til gengæld er Danske Bank knap så optimistisk i forhold til Lundbecks bedst sælgende enkeltprodukt, Rexulti, der bruges til behandling af både depression og skizofreni samt agitation hos Alzheimers-patienter i USA.

Det skyldes den nylige godkendelse af Caplyta, der er ejet af mastodonten Johnson & Johnson, som har overtaget midlet med købet af dets udvikler, Intra-Cellular Therapies.

- På grund af dette forholder vi os tilbageholdende med hensyn til topsalg for Rexulti, hvor vi er cirka 9 pct. under konsensus med vores 2028-estimat, skriver Danske Bank.

Lundbecks B-aktie falder i tirsdagens tidlige handel med 1,3 pct. til 43,48 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 96 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig