Et containerskib chartret af Mærsk er tidligt tirsdag morgen blevet ramt af et projektil i Den Persiske Golf.
Det skriver Shippingwatch.
Mærsk skriver i et skriftligt svar til mediet, at det "timechartrede skib Qingdao Star" var involveret i en hændelse i Den Persiske Golf og tilføjer, at alle besætningsmedlemmer er i sikkerhed, og at der ikke er rapporteret om personskader.
- Der er ikke rapporteret om brand, men skibet har pådraget sig skader på skroget over vandlinjen, skriver en talsperson for Mærsk i et mailsvar.
Derudover skriver talspersonen, at skibet er i stand til at sejle ved egen kraft og er på vej til næste anløbshavn.
Containerskibet har en kapacitet på 4200 teu (20 fods containere), og er ejet af det liberianske selskab Adrian Marine Inc.
Skibet er det andet i rækken af Mærsk-chartrede containerskibe angrebet omkring Iran.
Link til originalartikel: https://shippingwatch.dk/Rederier/Container/article19179096.ece
.\\˙ MarketWire