07. aug. 2024 kl. 10:10
127 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk/CEO: Ser ingen tegn på recession i USA - NY

Konflikten i Det Røde Hav og Mellemøsten har givet et stort løft til fragtraterne, og hos Mærsk ser man momentum fortsætte ind i andet halvår - til trods for den stigende recessionsfrygt, der i denne uge for alvor har ramt de finansielle markeder.

Først og fremmest ser Mærsk stor sandsynlighed for, at konflikten i Det Røde Hav varer ved.

Det siger topchef Vincent Clerc på onsdagens pressemøde.

- Vi ser også momentum i andet halvår, men det bliver nok ikke lige så stærkt som i første halvår.

Samtidig er der ingen af Mærsks data, der peger på en amerikanske recession lige i øjeblikket.

- Vi ser ingen tegn på recession i USA, og lagrene ser normale ud, lyder det fra Mærsk-direktøren.

Omvendt ser recessionsfrygten i Europa ud til at være drevet over, og det har betydet, at kunderne har skulle genopbygge lagrene før tid for at følge med efterspørgslen.

- Der kommer et tidspunkt, hvor man venter en recession. Så kommer den ikke alligevel, og så er man nødt til at bestille flere varer, siger Vincent Clerc om situationen i Europa.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her