23. mar. 2026 kl. 07:28
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsks asiatiske peers ligger med store fald mandag

Mærsks asiatiske peers ligger med store fald mandag

Mærsks asiatiske konkurrente
r inden
for containertransport falder tungt mandag oven på stigninger i sidste uge, skriver Bloomberg News.

Nedturen kommer, efter at rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives af Shanghai Shipping Exchange fredag viste et mindre fald efter tre uger med fremgang.

USA's præsident, Donald Trump, har i weekenden truet med, at USA natten til tirsdag vil begynde at bombe kraftværker i Iran, hvis ikke landet sikrer en fuld genåbning af Hormuz-strædet.

- Det kan blive en rigtig afgørende dag for ikke kun containershippingindustrien, men den globale økonomi, for Donald Trumps deadline til Iran i forhold til åbning af Hormuz-strædet udløber i aften. Flere skibe, primært olietankere, er dog sejlet igennem Hormuz-strædet i løbet af weekenden. Det drejer sig primært om skibe mod Kina og Indien, altså "Iran-venlige" lande, skriver Haider Anjum, senioranalytiker i Jyske Bank, i en kommentar.

Særligt hårdt går det mandag morgen ud over de japanske rederiaktier, da Tokyo-børsen fredag holdt lukket og derfor skal indhente nedturen på ugens sidste handelsdag.

Mærsks B-aktie faldt fredag tungt med 6,3 pct. til 17.220 kr. Det var det første dag i rødt efter fire børsdage i træk med plusser på mere end 3 pct.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling mandag:

Rederi
Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo)
-8,5
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo)
-7,3
Nippon Yusen KK (Tokyo)-6,9
HMM (Sydkorea)
-6,6
Evergreen Marine (Taiwan)
-4,7
Cosco Shipping (Hongkong)
-4,2
Orient Overseas (Hongkong)
-3,8

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig