Du kan få afkast, og du kan få udbytte

Du kan få afkast, og du kan få udbytte

2022 blev et skidt investeringsår for både obligations­ og aktieinvestorer, men alligevel bliver der udbetalt udbytte i flere fonde. Det sker, fordi afkast og udbytte er to forskellige ting.

AFKAST: Hvor god har investeringen været?

Det er afkastet, der viser, hvor god en investering har været. Afkastet består både af de ændringer, der er i kursen (altså om kursen på de bagvedliggende aktier og/eller obligationer er gået op eller ned), samt de udbytter du har fået indbetalt på din konto. Derfor kan afkastet både være positivt og negativt. Afkastet er det mest interessante, når du skal vurdere, hvor god en investering har været.

Afkast:

  • fortæller, hvor godt det er gået med investeringen 
  • kan både være positivt og negativt

UDBYTTE: Den del af afkastet, der bliver udbetalt

Udbytte er den del af dit afkast, der bliver indbetalt på din konto. Dette sker normalt én gang om året. Du bliver dog hverken rigere eller fattigere af at få udbetalt et udbytte. Når du får udbetalt dit udbytte, trækkes pengene nemlig fra din investering, som derfor bliver mindre værd. Får du fx udbetalt 1.000 kr. i udbytte på din konto, vil dit investerings­ depot blive tilsvarende mindre værd. Det er skattelovgiv­ningen, der afgør, hvor meget der udbetales i udbytte. Selvom afkastet er negativt, kan der altså godt udbetales udbytte alligevel.

Udbytte:

  • kan ikke være negativt
  • udbetales på konto ca. én gang årligt
  • viser ikke, hvor meget du har tjent på din investering
Sydinvest udbetaler ca. 320 mio. kr. i udbytte for 2022
Læs også

Sydinvest udbetaler ca. 320 mio. kr. i udbytte for 2022

Læs artikel

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3
Baseret på 6 anmeldelser