Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland har store konsekvenser for de globale vækstudsigter og inflationsbilledet. Den Internationale Valutafond, IMF, har således nedjusteret sine forventninger til den globale vækst i 2022 fra tidligere 4,4 % til 3,6 %. IMF forventer, at inflationen bliver højere og mere længerevarende end i skønnene ved starten af året. På de modne markeder forventes inflationen at blive 5,7 %, mens den på Emerging Markets ventes at ligge på 8,7 % i 2022. Det er relativt store stigninger i skønnene på kort tid.

Råvarepriserne

Inflationsspøgelset har længe hærget, men fik endnu mere kraft efter Ruslands invasion af Ukraine og de deraf afledte sanktioner rettet mod Rusland. Både Ukraine og Rusland er store eksportører af råvarer, og netop prisstigningerne på råvarer afledt af krigen presser inflationen op og er med til at sikre, at den forbliver på et højere niveau længere end ellers.

Stigningerne i råvarepriserne er bredt funderede. Særligt olie- og gaspriserne har været i fokus med Rusland som storleverandør. Oliepriserne er steget næsten 40 % i årets start. Endnu værre står det til med priserne på naturgas, som på et tidspunkt var mere end fordoblet i forhold til niveauet ved starten af året. Hvedepriserne er ligeledes steget eksplosivt. Rusland og Ukraine står for knap 30 % af verdens eksport af hvede. Samtidig udgør handel med hvede ca. 35 % af verdens samlede kornhandel, og dermed er hvede den vigtigste kornart. Det har således store konsekvenser generelt for fødevarepriserne, når hvedepriserne stiger voldsomt.

De finansielle markeder

Retorikken fra de førende centralbanker bliver fulgt tæt. Her har signalerne ikke været til at tage fejl af. Udmeldingerne er gået i retning af stigende bekymring for udviklingen i inflationen. Den amerikanske forbundsbank forhøjede i midten af marts sin styringsrente med 0,25 %-point og har flere gange signaleret, at der er væsentligt flere renteforhøjelser på vej.

På Emerging Markets har en lang række centralbanker allerede forhøjet styringsrenterne ad flere omgange. Når man ser bort fra Rusland, som hævede renten til 20 % for at stoppe svækkelsen af rublen efter indførsel af sanktioner, har Brasilien oplevet de største forhøjelser af styringsrenten med 2,5 %-point til 12 % i bestræbelserne på at dæmpe inflationsudviklingen.

Danske rente er steget

Årets første del har budt på betydelige rentestigninger. De ti-årige amerikanske statsrenter er blevet næsten fordoblet fra 1,5 % ved årets start til i underkanten af 3 %. De danske statsrenter har ligeledes været stigende og er ikke længere negative, men har nu et ettal foran kommaet for løbetider længere end fem år.

Renten på realkreditobligationer er steget endnu mere. Rentestigningerne på højrenteobligationerne har været endnu større. Sanktionerne mod Rusland har haft stor betydning for renteudviklingen på obligationer fra højrentelandene. Det har bl.a. resulteret i, at Rusland er blevet smidt ud af obligationsindeksene.

Gift for aktiemarkederne

Kraftigt stigende renter og geopolitisk uro er gift for aktiemarkedet, og derfor har vi set store kursfald på mange aktiemarkeder i årets første del. Der er sket en meget forskelligartet udvikling foranlediget af de ændrede strukturer i den globale økonomi. Energisektoren har været den suverænt bedste i årets start, hvorimod de mere cykliske og rentefølsomme sektorer fra brancher som it, kommunikationsservice og cyklisk forbrug ligger i bunden.

Generelt har aktierne fra de modne markeder klaret sig bedre end aktierne fra Emerging Markets. De russiske aktier er blevet nedskrevet til nul i aktieindeksene. Hertil kommer, at kinesiske aktier har været negativt påvirket af covid-19, risici knyttet til regulering af internetselskaberne på de amerikanske børser og en kriseramt ejendomssektor. Men det er også på Emerging Markets, vi har set de største kursstigninger hidtil i 2022.

Det skyldes ikke mindst de kraftigt stigende energipriser, som en række lande på Emerging Markets nyder godt af. Aktier fra Latinamerika med Brasilien i front samt Afrika og Mellemøsten har således præsteret afkast på mere end 20 %.

Fondsdirektørens forventninger:

Kan vi styre igennem krig og inflation?

Kurserne vil formentlig følge udviklingen i krigen i Ukraine, mens vi må forvente, at sanktionerne vil vare en rum tid endnu. 

Den russiske invasion af Ukraine har erstattet covid-19 som den dominerende faktor på de finansielle markeder. Det er selvfølgelig på kort sigt forbundet med stor usikkerhed at sætte retning på udviklingen på de finansielle markeder, så længe krigen mellem Rusland og Ukraine raser. Man må nok indstille sig på store bevægelser både op og ned alt efter udviklingen på slagmarken og ved forhandlingsbordet. Det vil samlet set påvirke risikoaversionen. Hertil kommer, at krigen også vil få betydning for den globale vækst og inflationsudviklingen.

Centralbankernes balancegang?

I det spændingsfelt står centralbankerne over for en delikat balancegang. På den ene side skal man sende signaler om, at man tager inflationsudviklingen alvorligt. Det vil sige, at man strammer pengepolitikken i ikke ubetydelig grad. På den anden side er der hensynet til den langsigtede vækst. Vækstforventningerne er allerede justeret ned, og hvis krigen i Ukraine trækker ud, vil det bidrage til yderligere nedjusteringer. Styringsrenterne må derfor ikke blive så høje, at de dræber økonomierne. Historisk har centralbankerne haft rimelig succes med at manøvrere i rørte vande, så mon ikke det også lykkes denne gang?

Fortsat høje råvarepriser

Økonomisk skulle de direkte konsekvenser af sanktionerne mod Rusland være til at håndtere for de fleste selskaber uden for Rusland, da engagementerne med lokale operationer i Rusland typisk er meget små. Omvendt må man forvente, at sanktionerne vil vare en rum tid, hvorfor man ikke skal vente de store fald i priserne på råvarer som olie, gas, hvede og gødning i den nære fremtid. Det er ligeledes forventeligt, at selskaberne vil nedjustere deres indtjeningsforventninger, da de ikke vil være i stand til at vælte de stigende råvarepriser over på forbrugerne, som oplever fald i reallønningerne.

Vejrudsigten giver et mudret billede

På kort sigt er udsigterne derfor mudrede. På længere sigt har korrektionen på de finansielle markeder betydet, at obligationer i stigende grad bliver interessante for investorerne. I en årrække har de kun kunnet stille ganske beherskede afkast i udsigt. Det har ændret sig, og især højrenteobligationer forekommer attraktive. Men også aktier forekommer for den langsigtede investor interessante på de nuværende niveauer. Især aktierne fra Emerging Markets nyder generelt godt af de højere råvarepriser. Hvornår de mildere vinde igen vil blæse over de finansielle markeder, må tiden vise.