Toldkaos skaber udfordringer for investorerne

Toldkaos skaber udfordringer for investorerne

USA’s handelskrig er sat på pause, men kaosset har efterladt markederne i dyb usikkerhed og gjort det vanskeligere for investorer at navigere.

Reaktionen var både pludselig og voldsom, da de finansielle markeder i begyndelsen af april 2025 fik nok af Donald Trumps nyindførte toldsatser. Aktiekurserne styrtdykkede globalt, og renten på den vigtige amerikanske tiårige statsobligation sprang fra 3,86 pct. til 4,5 pct. på få handelsdage. Et udsving, der ikke er set siden starten af 1980’erne.

Få dage forinden havde den 78-årige statsleder indført voldsomt høje toldsatser på USA’s import fra hele verden. Den offensive tilgang fik investorer til at frygte stigende inflation, hvilket satte gang i store frasalg af både amerikanske aktier og obligationer. Det blev ikke bedre af, at de fleste økonomer satte spørgsmålstegn ved beregningerne bag toldsatserne.

Told på pause

Den ekstreme markedsreaktion bidrog formentlig til, at præsident Trump kort tid efter valgte at suspendere de forskellige toldsatser i 90 dage og indføre en 10 % told på alle lande undtagen Kina, vurderer Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

Uvisheden har skabt forvirring og bekymring i det globale erhvervsliv, også blandt danske virksomheder, der skal forsøge at genvinde fodfæstet i usikre tider.” 

“Da Trump satte tarifferne på pause, fik investorerne et pusterum fra den pludselige panik, og det fik finansmarkederne til at stabilisere sig til en vis grad. Dermed undgik Det Hvide Hus, at markedssituationen eskalerede yderligere. Men usikkerheden på markederne er fortsat ekstraordinært stor, og det er virkelig svært for investorerne at navigere. Vi har ikke tidligere set, at det politiske narrativ skifter så hurtigt. Det er meget usædvanligt,” fastslår Søren Kristensen.

Forvirring og bekymring hos erhvervslivet

Den høje grad af usikkerhed skaber ifølge cheføkonomen en ringere forudsigelighed, der ikke er begrænset til de finansielle markeder. Hverken erhvervsliv, forbrugere eller verdens regeringer ved længere, hvad de skal forvente af USA’s politiske ledelse på kort og langt sigt.

“Uvisheden har skabt forvirring og bekymring i det globale erhvervsliv, også blandt danske virksomheder, der skal forsøge at genvinde fodfæstet i usikre tider. Usikkerheden aflæses også i friske data, der viser, at amerikansk erhvervsliv har importeret en stor mængde varer i tiden op til annonceringen af Trumps toldsatser. Mens det isoleret set giver god mening for virksomhederne, illustrerer det også, at alene usikkerheden om toldmurene får konsekvenser,” påpeger Søren Kristensen.

Da Trump satte tarifferne på pause, fik investorerne et pusterum fra den pludselige panik, og det fik finansmarkederne til at stabilisere sig til en vis grad."

Cheføkonomen hæfter sig ved, at de nyindførte toldsatser rammer USA’s økonomi hårdere end andre landes økonomi.

“Ved at gøre alvor af sine mange trusler om at indføre tarifferne har Trump vist investorerne, at Trump er villig til at skade USA’s egne markeder for at få gennemført sin politik. Det er et regulært økonomisk selvmål,” tilføjer han.

Ringe sigtbarhed for investorerne

Den midlertidige suspendering af told­satserne fik straks investorerne til at 
juble, da Trumps beslutning blev tolket som en nedtrapning af handelskrigen. ­Episoden efterlader dog amerikansk ­økonomi ­med skrammer, understreger Søren Kristensen.

“Stabiliteten i amerikansk økonomi er reduceret, og virksomhederne har i vidt omfang reduceret deres investeringer. Ingen af delene kommer tilbage foreløbig, da toldmurene på trods af pausen fortsat lurer i kulissen,” siger han.

Vi er ret dygtige i Europa, når vi bliver presset
Læs også

Vi er ret dygtige i Europa, når vi bliver presset

Læs artikel

Ifølge cheføkonomen betyder den manglende sigtbarhed på de finansielle markeder, at vanskelighederne ved at være og agere i markedet er øget markant for både professionelle investorer og detailinvestorer.

Nye tider – klassiske investeringsråd 

Udviklingen øger således behovet for at holde sig løbende orienteret om markederne og følge generelle investeringsprincipper som risikospredning og hensigtsmæssig allokering mellem aktier, obligationer og øvrige aktivklasser, forklarer Bjørn Schwarz, der er chefporteføljemanager og rådgiver på Sydinvests formuefonde.

Vi har ikke tidligere set, at det politiske narrativ skifter så hurtigt. Det er meget usædvanligt.” 

“Ligesom i andre urolige perioder på finansmarkederne gælder de klassiske investeringsråd også i denne tid: Vær tro mod din strategi og investeringsprofil, stå imod fristelsen til at sælge ud af porteføljen i utide, hav is i maven og se igennem støjen. Det lyder måske lidt kedeligt, men det gør ikke budskabet mindre relevant,” siger Bjørn Schwarz.

Uro i markedet skaber nye muligheder

Når krisen kradser, og markedsbevægelserne er betydelige, hænder det jo også, at der opstår nye interessante muligheder for den opmærksomme investor.

“Under tumulten i april har vi eksempelvis set, at nogle aktier er faldet overdrevet meget, og det har været en uventet mulighed for at supplere porteføljen med selskaber, der pludselig er kommet på udsalg,” siger chefporteføljemanageren og tilføjer:

“Med en tæt daglig overvågning af markederne og korte beslutningsprocesser er vores erfarne porteføljemanagere i stand til at følge markederne tæt, reagere hurtigt og drage fordel af overraskende muligheder i markedet.”

Forsvarsindustriens ordrebøger vil være fyldt i flere år
Læs også

Forsvarsindustriens ordrebøger vil være fyldt i flere år

Læs artikel

Ifølge chefporteføljemanageren er den professionelle forvaltning af investorernes opsparing en væsentlig årsag til, at et stort og stigende antal danskere vælger at ­investere via fonde og investerings­foreninger.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,8
Baseret på 5 anmeldelser