Det næste teknologi­kapløb bliver afgjort i Asien

Fra et investeringsperspektiv har Asien længe været synonymt med Kina, men den fortælling er forældet. Asien er i rivende udvikling, når det gælder fabrikker, data­centre, teknologiske laboratorier – og ikke mindst regionens aktiemarkeder. Se bare Taiwan, der nu fylder mere end Kina i de brede asiatiske aktieindeks.

Udviklingen skyldes, at en stadig større del af verdens teknologi og industrielle kapa­citet udvikles og produceres i Asien, for­klarer Bjarne Gier, der er chefporte­følje­manager for Sydinvest Fjernøsten.

“For 15 år siden var spørgsmålet, om asiatiske virksomheder kunne kopiere vestlig teknologi. I de næste ti år bliver spørgsmålet inden for flere industrier, hvor hurtigt vestlige virksomheder kan indhente Asiens forspring,” understreger han.

I dag har Taiwan verdens mest avancerede halvlederproduktion. Sydkorea står stærkt inden for avanceret hukommelse til kunstig intelligens, skibsbygning og forsvar. Kina er blevet en global stormagt inden for batterier, elbiler, droner og industriel automation. Indien er blandt verdens hurtigst voksende store økonomier.

“Konkurrencen er blevet langt mere lige,” påpeger Bjarne Gier.

Ændret styrkeposition

Den nye styrkeposition afspejles i det brede aktieindeks ‘MSCI AC Asia ex Japan’, hvor Taiwan ved udgangen af august udgjorde omkring 30 procent, mens Kina og Syd­korea udgjorde hhv. 23 og 23 procent. Dermed står Taiwan og Sydkorea tilsammen for mere end halvdelen af indekset.

“Investering i Asien er ikke længere primært en investering i forventet høj kinesisk BNP-vækst. Aktieinvesteringer i regionen er i stigende grad en satsning på, hvem der kommer til at eje den tekno­log­iske og indu­strielle infrastruktur i den næste globale investeringscyklus,” ud­dyber chefporteføljemanageren.

Asien buldrer fremad teknologisk

Teknologien kræver en fysisk verden med processorer, hukommelse, netværksudstyr, datacentre og strøm, og her er Sydkorea et tydeligt eksempel.

“Sydkoreanerne sidder med stærke kort på hånden. Samsung Electronics og SK Hynix er blandt de få virksomheder, der kan pro­du­cere avanceret computer­hukommelse i stor skala, hvilket er afgørende for moderne AI-systemer,” forklarer Bjarne Gier.

“Det giver en anden måde at investere i AI på. Man behøver ikke gætte på, hvilken model der bliver vinderen. Som investor kan man investere i dem, der leverer de komponenter, som en bred vifte af AI-systemer får brug for.”

Sydkorea er derudover blevet en betydelig forsvarsmagt med leverancer af artilleri, kampvogne, ammunition og skibe til blandt andet Europa. Det har fanget ikke mindst europæiske regeringers opmærksomhed.

Kinesisk fokus på større uafhængighed

Selvom Kina fylder mindre i de asiatiske aktieindeks, er landet dog langtfra uinteressant. Kina investerer massivt i AI, robotter, batterier, elbiler, halv­ledere og elektrificering. I de senere år har ameri­kanske eksport­restriktioner gjort tekno­logisk selv­forsyning til en strategisk top­prio­ritet i Beijing.

“Eksportrestriktionerne har fjernet enhver tvivl i Beijing om, at Kina skal kunne producere langt mere af tekno­logien selv. Det har gjort reduktion af import­afhængighed til en fler­årig indu­striel investerings­trend,” påpeger Bjarne Gier.

Kinas næste innovationsbølge kan blive mere fysisk. Landet har verdens største base af industrielle robotter, og mere end halvdelen af alle nye industri­robotter installeres i landet. Det giver kinesiske virksomheder en særlig kombination af software, sensorer, motorer, batterier og produktions­kapacitet.

“Indtil nu har generativ AI primært levet inde i en computer. Den næste fase er AI med arme og ben. Når intelligensen skal ud i den fysiske verden, bliver motorer, sen­sorer, batterier, kom­po­nenter og kom­plette leverandør­kæder mindst lige så vigtige som software. Der står Kina usædvanligt stærkt.”

Asien er ikke ét marked

Et andet marked, der har fanget inve­storernes interesse, er Indien. Landet har gennemført reformer, investerer i infra­struktur og digi­ta­li­sering og har en voksende middel­klasse. Men en god økonomisk fortælling er ikke nødvendigvis det samme som en god investerings­mulighed.

“De indiske aktier er relativt dyrt værdisat, og deres virksomheder skal levere stærk vækst for at leve op til forventningerne. Men netop forskellene mellem landene gør Asien interessant. Taiwan og Sydkorea giver høj eksponering mod teknologi. Kina giver adgang til industriel innovation og elektrificering. Indien giver strukturel indenlandsk vækst,” forklarer Bjarne Gier og tilføjer:

“Det, man let under­vurderer fra Europas side, er ikke kun innovationen. Det er selve tempoet i udviklingen. Det er måske den vigtigste pointe om det nye Asien.”

Langsigtede perspektiver er betydelige

Fjernøsten handler med andre ord ikke længere kun om billig arbejdskraft, eksport og høj BNP-vækst. Essensen er derimod teknologi, industriel skala og virk­somheder, der selv ejer en større del af innovationen og værdiskabelsen.

“Hvis investerings­horisonten er fem måneder, kan geopolitik og positionering dominere, men hvis hori­sonten er fem år, bliver det vigtigere at se på, hvor inno­va­tionen, produk­tivitets­væksten og investeringerne finder sted. På de parametre er det svært ikke at være optimistisk på Asiens vegne,” fastslår Bjarne Gier.

For investorer betyder det, at spørgsmålet ikke længere kun er, om Asien vokser. Det er i højere grad, hvem der kommer til at eje den teknologi og den industrielle infra­struk­tur, som den næste globale inve­ste­rings­cyklus kommer til at bygge på.