Mellem uro og robusthed

Mens geopolitisk uro har fyldt over­skrift­erne, har investerings­markederne vist en over­raskende robust­hed. De ameri­kanske udenrigs­politiske tiltag, herunder inter­ventionen i Venezuela og konflikten med Iran, har øget spændingerne og skabt usikkerhed på de globale råvare- og energi­markeder. Det har ført til perioder med store udsving på de finansielle markeder.

På trods af den geopolitiske uro har de finansielle markeder leveret solide afkast på tværs af aktivklasserne.

Råvare- og energimarkederne har været særligt påvirket af udviklingen, mens aktiemarkederne i højere grad har været drevet af virksomhedernes indtjening og langsigtede investeringstemaer. Især investeringer i kunstig intelligens har præget udviklingen og fungeret som en central drivkraft gennem hele perioden.

Centralbankerne balancerer mellem inflation og vækst

I det makroøkonomiske billede har centralbankerne igen indtaget en hovedrolle, men under mere komplekse vilkår end ved indgangen til året.

I USA har den amerikanske centralbank bevæget sig væk fra den lempelige kurs, som prægede forventningerne i slutningen af sidste år. Årets første måneder har i stedet været præget af en mere forsigtig og afventende tilgang. Inflationen faldt ganske vist i begyndelsen af året, men stigende energipriser har siden gjort det vanskeligere for centralbanken både at dæmpe prispresset og understøtte væksten.

Samtidig er uenighederne internt i centralbanken blevet mere synlig. Diskussionen om centralbankens uafhængighed – blandt andet i lyset af nomineringen af Kevin Warsh – har bidraget til en vis usikkerhed omkring den fremtidige pengepolitik. 

I Europa har Den Europæiske Centralbank haft lidt større handlerum, efter at inflationen i starten af året bevægede sig nedad. Men stigende energi­priser og et mere usikkert vækstbillede har gennem foråret dæmpet forventningerne til yderligere rentenedsættelser. Også i Europa har pengepolitikken derfor bevæget sig i en mere forsigtig og afventende retning.

Samlet peger udviklingen på, at centralbankerne igen står i en vanskelig balance, hvor hensynet til inflation og vækst trækker i hver sin retning. Det gør samtidig et miljø med et renteniveau, der for­bliver højere i længere tid, mere sandsynligt.

Stærke aktiemarkeder på trods af usikkerhed

På trods af perioder med store udsving gennem årets første del har aktiemarkederne udvist en betydelig modstandskraft over for de udfordringer, der har præget den globale landskab. Udviklingen har dog været drevet af få, men meget stærke temaer. Samtidig har danske aktier haft svært ved at følge udviklingen på både de amerikanske og europæiske markeder. 

I USA begyndte året relativt afdæmpet, men den positive udvikling tiltog gradvist i styrke. Investorerne har i stigende grad fokuseret på virksomhedernes regnskaber, som generelt har været solide. Særligt de store teknologi- og mikrochipvirksom­heder har været i centrum som følge af investeringerne i kunstig intelligens. Udviklingen kulminerede i foråret med markante kursstigninger, understøttet af både stærk indtjening og forventninger om fortsat vækst.

I Europa har udviklingen også været positiv, om end mere moderat. Her har især forsvarsrelaterede virksomheder været i fokus som følge af den geopolitiske situation. Det afspejler en bredere tendens, hvor investorer i højere grad søger mod sektorer, der vurderes som robuste i en mere usikker verden. 

Flere asiatiske økonomier har samtidig nydt godt af den stigende globale efterspørgsel efter teknologi og komponenter til den digitale økonomi. Særligt Sydkorea har tiltrukket betydelig opmærksomhed og styrket sin position inden for halvledere, kunstig intelligens og avanceret industri.

Udviklingen understreger, at Emerging Markets kan være en vigtig kilde til afkast i en velbalanceret porte­følje for investorer med en langsigtet horisont. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at Emerging Markets fortsat er mere følsomme over for global usikkerhed.

Obligationer præget af skiftende markeds­forvent­ninger

Obligationsmarkederne har i årets første måneder været præget af skiftende signaler og forskellige drivkræfter.

Perioden begyndte med en forholdsvis stabil udvikling, hvor faldende renter understøttede både stats- og realkredit­obligationer. Dette billede ændrede sig dog, efterhånden som inflationen igen kom i fokus. Stigende energi­priser og bekym­ringer om de offentlige finanser førte til et pres på renterne og dermed negative kurs­bevægelser.

Mod slutningen af perioden stabiliserede udviklingen sig igen. Statsobligationer i de udviklede markeder bevægede sig mere sidelæns, mens obligationer med højere risiko i højere grad nød godt af en forbedret risiko­villighed.

Det er bemærkelses­værdigt, at den klassiske ”sikker havn-strategi”, hvor investorer søger mod sikre stats­obliga­tioner i perioder med stor usikkerhed, synes at have været mindre udtalt end i tidligere perioder med stor geopolitisk uro.

Fondsdirektørens forventninger:

Midtvejsvalg i fokus

Frem mod midtvejsvalget i USA stiger usikkerheden, men også fokus på amerikanernes økonomi og vækst.

Ser man frem mod resten af året, tegner der sig et billede af finansmarkeder, hvor flere modsatrettede kræfter fortsat vil være i spil.

Den globale økonomi forventes at udvikle sig i et moderat tempo, men med betydelig større usikkerhed end ved indgangen af året. Centralbankerne vil sandsynligvis indtage en mere forsigtig rolle end tidligere forventet. Fokus vil i højere grad være rettet mod at holde inflationen under kontrol frem for at stimulere væksten.

Samtidig ventes det politiske landskab at få stigende betydning for markederne. Frem mod det amerikanske midtvejsvalg forventes fokus i højere grad at bevæge sig mod økonomi og vækst, hvilket potentielt kan dæmpe noget af den handelspoli­tiske usikkerhed, vi tidligere har set.

Potentiale trods udsving

På aktiemarkederne vurderes der fortsat at være potentiale for positive afkast. Det støttes af virksomhedernes indtjening og strukturelle investeringstemaer. Særligt områder som kunstig intelligens, energi-infrastruktur og forsvar forventes fortsat at spille en central rolle. Samtidig må investorer forvente perioder med betydelige udsving, når markederne reagerer på ny information om både geopolitik og økonomi.

På obligationsmarkederne ventes et mere balanceret afkastbillede, hvor de løbende renteindtægter igen får større betydning. Udviklingen vil dog fortsat være følsom over for ændringer i inflationsforventninger og finanspolitik.

Samlet set er forudsætningerne for positive afkast fortsat til stede, men udviklingen vil næppe blive lineær. Et investeringsmiljø præget af større udsving stiller derfor krav til en disciplineret tilgang og en veldiversificeret portefølje.