Det danske aktiemarked indledte ugen med fald forud for vigtige amerikanske inflationstal tirsdag og rentemøder i USA og eurozonen senere på ugen.
I toppen af det danske C25-indeks gjorde Novozymes ellers god figur, mens FLSmidth og Netcompany endte i bunden, efter at det stod klart, at de to selskaber forlader eliteindekset fra næste uge.
Der var fald i 16 af de 25 aktier i C25, som samlet set bakkede 0,5 pct. til 1728,44.
- Det er lidt stilhed før stormen, for tirsdag kommer der inflationstal fra det amerikanske, og oveni er der rentemøder i en række centralbanker i denne uge, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.
Mandag var der analysenyt til Ørsted, der fik skruet sit kursmål ned hos UBS til 410 kr. fra 560 kr.
Det britiske børshus Barclays sænkede også sit kursmål for aktien til 400 kr. fra 430 kr., men løftede samtidig sin anbefaling til "ligevægt" fra "undervægt".
Barclays vurderer ifølge branchemediet Recharge News, at Ørsted har et stort oprydningsarbejde foran sig, og at den nye strategiplan, som Ørsted har lovet, kan blive skubbet længere ud end offentliggørelsen af årsregnskabet i starten af februar næste år.
Ørsted-aktien faldt 1,1 pct. til 338,80 kr.
I toppen endte Novozymes med et plus på 1 pct. til 363,80 kr. uden selskabsspecifikt nyt.
Netcompany og FLSmidth udtræder fra 18. december af C25 i forbindelse med den halvårlige revision af indekset.
FLS faldt 2,6 pct. til 281,40 kr, og Netcompany bakkede 1,5 pct. til 221,80 kr.
De to nye i indekset bliver NKT og Zealand Pharma, som har klaret sig godt i en periode, men mandag faldt henholdsvis 0,8 pct. til 447,80 kr. og 4,3 pct. til 340,60 kr.
På obligationsmarkedet forholdt renten sig i ro mandag på en nøgletalsfattig dag, hvor investorerne i stedet så frem mod ugens store begivenheder.
Tirsdag venter der inflationstal fra USA, og senere på ugen er der rentenyt fra både USA og eurozonen henholdsvis onsdag og torsdag.
Økonomerne venter inden ændringer af de ledende renter i forbindelse med årets sidste rentemøder i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank.
- Vi venter sådan set ikke, at der bliver rørt ved renterne. Det er retorikken, der vil blive målt og vejet i forhold til kommende rentenedsættelser, siger Martin Munk.
Mandag lukkede renten på den toneangivende tiårige statsobligation uændret i 2,53 pct.
Herhjemme hvis nøgletal fra Danmarks Statistik mandag morgen en stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. på årsbasis i november.
Dermed er inflationen tiltaget fra beskedne 0,1 pct. i oktober.
Udviklingen var dog ventet ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri. Inflationen i oktober blev trukket kraftigt ned af høje energipriser fra sidste år, og det var ikke tilfældet på samme vis i november.
.\\˙ MarketWire
(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her