Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley melder sig onsdag som et lyspunkt blandt de amerikanske banker med et lovende regnskab for første kvartal.
Bankens indtægter er steget mere end ventet, og bundlinjen overrasker også positivt sammenlignet med analytikerestimater indsamlet af Bloomberg News.
Morgan Stanley tjente i første kvartal 3,43 dollar per aktie mod ventet 2,95 dollar.
Indtægterne landede på 20,6 mia. dollar - cirka 0,9 mia. dollar mere end forudset.
Indtægterne fra aktiehandel blev 5,2 mia. dollar mod ventet 4,8 mia. dollar, og også afdelingerne for formueforvaltning, handel med obligationer og pensionsbenet har haft lidt større indtægter, end analytikere satte næsen op efter.
Aktien stiger 1,2 pct. i formarkedet.
Tidligere denne uge har særligt Wells Fargo skuffet med sit regnskab.
Citi steg oven på tirsdag kvartalsregnskab, mens JPMorgan faldt en anelse.
Goldman skød regnskabssæsonen ind for sektoren mandag, hvor aktien dykkede knap 2 pct. blot for at genvinde det tabte tirsdag.
.\\˙ MarketWire