30. mar. 2026 kl. 14:08
78 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nasdaq baner vejen for hurtigere indlemmelse inden børsnotering af Spacex

Nasdaq baner vejen for hurtigere indlemmelse inden børsnotering af Spacex

Børsdriveren Nasdaq har ændret en af sine regler, der skal sænke den tid, det tager for store selskaber at komme med i det mere snævre indeks Nasdaq 100.

Det vil blandt andet gøre det nemmere for Elon Musks rumfartsselskab Spacex at blive optaget i indekset, skriver Bloomberg News.

Hvor det før har taget omkring tre måneder at rykke fra Nasdaqs hovedbørs, Nasdaq Composite, kan det nu ske på blot 15 dage, oplyser børsdriveren i en meddelelse.

- Professionelle i industrien inklusive aktivforvaltere og institutionelle passive porteføljeforvaltere bakkede overvejende op om forslaget om hurtig adgang og den anbefalede timing, oplyser Nasdaq.

Et krav om mindst 10 pct. aktier i fri handel er samtidig blevet sløjfet.

De nye regler træder i kraft 1. maj.

Andre børsdrivere som S&P Dow Jones og FTSE Russell har også tidligere slækket på reglerne forud for børsnoteringen af SpaceX.

Planen for rumfartsselskabet skulle ifølge avisen Wall Street Journal være en børsnotering omkring juni i år. Her vil der blive sigtet efter en værdiansættelse på 1750 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig