Da de amerikanske teknologiaktier i Nasdaq Composite torsdag lukkede i rekord for anden dag i træk, kom det på baggrund af 12 handelsdage i træk med plusser.
Sådan en vinderstime er ikke set siden 2009, skriver CNBC.
Nasdaq-indekset er siden 30. marts - da plusserne satte ind - steget 15,9 pct., og torsdag blev det til et plus på 0,4 pct. til 24.102,70.
De amerikanske aktier har generelt været særdeles godt kørende i de seneste uger, hvor en spirende forventning om, at USA og Iran finder hinanden i en fredsaftale, har løftet humøret og givet mod på mere risikoappetit.
Fra starten af ugen fik også hovedindekset, S&P 500, indhentet det tabte fra krigens begyndelse, og onsdag lukkede indekset over 7000 for første gang.
Fredag står det en smule uklart, om vinderstimen kan få lov at fortsætte. Nasdaq-futuren falder fra morgenstunden 0,1 pct., mens det for S&P 500 omvendt går frem i samme størrelsesorden for futuren.
.\\˙ MarketWire