20. feb. 2026 kl. 05:35
56 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nippon Steel kan rejse milliardbeløb ved at reducere aktiebeholdning

Nippon Steel kan rejse milliardbeløb ved at reducere aktiebeholdning

Den japanske stålproducent Nippon Steel har musklerne til at opgradere og modernisere amerikanske US Steel, som det japanske selskab opkøbte sidste sommer.

Ifølge Nippon Steels finansdirektør, Takahiko Iwai, har det japanske selskab mulighed for at rejse 1,9 mia. dollar ved at reducere koncernens aktiebeholdninger.

Nippon Steel har allerede solgt over 80 pct. af koncernens strategiske aktiebeholdninger, men kan sælge aktier for yderligere 300 mia. yen (1,94 mia. dollar), og dermed realisere en finansieringskilde til store investeringer som opgraderinger af U.S. Steels aldrende højovne.

En sidegevinst er at den japanske stålproducents kapitaleffektivitet samtidig forbedres.

Nippon Steel havde strategiske aktiebeholdninger for omkring 440 mia. yen ved udgangen af sidste regnskabsår.

- Vi har arbejdet meget energisk og solgt en betydelig mængde aktier. Vi har omkring 300 mia. yen i meget likvide børsnoterede aktier tilbage, og potentialet til at tjene lige så meget, hvis vi sælger dem, siger Takahiko Iwai til Nikkei Asia.

Mellem regnskabsåret 2012 – hvor Nippon Steel blev dannet gennem en fusion – og regnskabsåret 2024 reducerede virksomheden aktiver med omkring 2100 mia. yen, primært gennem salg af strategiske aktieposter.

I indeværende regnskabsår forventes en yderligere reduktion på 100 mia. yen, inklusive en andel på 50 mia. yen i Nippon Steel Kowa Real Estate.

Nippon Steel har brug for betydelige mængder kapital til at betale for opkøbet af U.S. Steel og finansiere fremtidige kapitalinvesteringer.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig