26. jun. 2024 kl. 08:41
138 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

NKT/Jyske Bank: Indleder dækning med "hold" og kursmål på...

NKT får indledt dækning med anbefalingen "hold" af Jyske Bank, der vurderer, at kabelproducenten står godt positioneret til at tage del i det attraktive vækstpotentiale, der er på højspændingsmarkedet.

Men det er dog allerede afspejlet i kursen, skriver Jyske Banks analytiker Janne Vincent Kjær i et analysenotat, hvori det også fremgår, at kursmålet bliver sat til 640 kr.

Jyske Bank ser gode muligheder for, at der årligt vil blive tildelt over 10 mia. euro i ordrer på højspændingsmarkedet frem mod 2030.

Kapacitetsbegrænsninger ventes på kort sigt dog at lægge en dæmper på væksten, hvor Jyske Banks analytiker kigger ind i et par år med svagt faldende omsætning i højspændingsforretningen, i takt med at andelen af ekstern omsætning falder.

- Samtidig forventer vi, at ordremomentum vil aftage hen over de kommende år, hvor NKT ifølge vores beregninger maksimalt kunne tage 20 pct. af ordrerne gående fremad, svarende til lidt over 2 mia. euro årligt, skriver Janne Vincent Kjær, der derfor ser begrænset potentiale i aktien.

En markedsandel på 20 pct. af ordrene vil være et kraftigt fald fra rekorden fra sidste år, hvor NKT landede ordrer for samlet 7 mia. euro, svarende til lidt under halvdelen af de ordrer, der blev tildelt i markedet.

NKT-aktien lukkede tirsdag med et fald på 0,9 pct. i 596,50 kr. efter en samlet stigning på 6 pct. over de foregående to handelsdage i kølvandet af fredagens melding om det 1,4 mia. kr. store opkøb af den portugisiske kabelproducent Solidal.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her