NNIT er sammen med softwareselskabet Edora blevet valgt til at skulle udvikle et program, der skal forbedre brugen af sundhedsdata.
Det er Sundhedsdatastyrelsen, der står bag "en ny national indgang til sundhedsdata med tilknyttede nationale analyseplatforme til forskning og innovation i Danmark", fremgår det af styrelsens hjemmeside.
Projektets første trin, der skal sikre hurtigere ansøgningsprocesser, ensartet databehandling, høj datasikkerhed og en moderne platform til avancerede analyser - herunder brug af AI og tung beregningskraft, er sat til at vare et år.
- Det her projekt er et skoleeksempel på, hvordan den offentlige og private sektor kan løfte noget, ingen kan løfte alene. Vi ser frem til et tæt og konstruktivt samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og de øvrige parter i programmet, siger Kasper Søndergaard Andersen, Senior Vice President, Head of Region Denmark, NNIT.
.\\˙ MarketWire