22. apr. 2026
54 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: Amerikanske myndigheder ændrer kurs - vil finansiere fedmemedicin i 2027

Novo: Amerikanske myndigheder ændrer kurs - vil finansiere fedmemedicin i 2027

De amerikanske myndigheder har ændret kurs og vil betale for den offentlige amerikanske sygesikrings, Medicares, dækning af medicin mod svær overvægt i 2027.

Det sker for, at kunne indsamle data om patienters brug af programmet i en længere periode, skriver Bloomberg News natten til onsdag.

Oprindeligt ønskede Trump-administrationen at gøre de private sygesikringer, der administrerer programmer under den offentlige sygesikring Medicare ansvarlige for dækningen fra og med januar.

I stedet vil det offentlige nu finansiere ordningen i 2027, oplyser en talsmand fra Centers for Medicare and Medicaid til Bloomberg.

Ordningen vurderes at ville have kostet sygekasserne store summer, og tirsdag varslede et par sygekasser også skepsis over for at tilslutte sig programmet.

Finanshuset Citi vurderede i et notat, at der var tale om forhandlingstaktik, og noget tyder altså på, at det har haft effekt.


.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 8 anmeldelser